Poul Levin

Poul Theodor Levin (født 17. juni 1869 i København, død 29 oktober 1929 sammesteds) var en dansk forfatter.

Levin blev student 1887, tog skoleembedseksamen 1894 og blev Dr. phil. 1898. Han begyndte som litteraturhistoriker, skrev — foruden et par populære småskrifter — en Dansk Litteraturhistorie i Omrids (1894, sammen med Julius Clausen), derefter sin disputats Ovids Ungdomsdigtning (1897), en samling Essays (1899) og leverede siden, på grundlag af forelæsninger, to vægtige og velskrevne bøger over fransk litteratur i 19. århundrede: Victor Hugo (I—II, 1901—02) og Den naturalistiske Roman i Frankrig (1907). Samtidig optrådte han som kritiker, først i dagspressen, senere i Det ny Aarhundrede (1904 ff.), hvis litterære Redaktør han var; fra 1910 i Tilskueren som dette tidsskrifts redaktør; i hans anmeldelser er der både poetisk følelse og kunstforstand, polemisk vid og oftest også billighed; for flere nye talenter har hans kritik banet vej. Lige fra først af har Levin endelig udfoldet en digterisk Produktion. Hans Skuespil var til at begynde med noget spinkle og blege (»Antoinette« [1895], »Sejr« [1899]), men de senere (»Fa’rs Penge« [1908], »Flugten til Amerika« [1914], »Riber & Søn« [1915] o. a.) har, uden dog at kunne slaa ret igennem paa Teatret, ofte givet det fint tænkte, smukt følte Indhold en scenisk virksom Form. I den københavnske Nutidsfortælling er det dog navnlig, at L.’s Forfattertalent efterhaanden har tilkæmpet sig baade virkelig Popularitet og kunstneriske Sejre. Efter Novellen »Den døde By« (1902) fulgte Romanerne »Familien i Danmark« (1911), »Lykkens Veje« (1913), »Den lykkelige Mand« (1916), »Den stjaalne Glæde«  (1917), »Hjem« (1919), »Sønnen« (1920), »Løftet«  (1922), der fra Bog til Bog betegner stigende Succes og stigende Aandsmodenhed og kunstnerisk Sikkerhed. Meget sikkert er det højere Bourgeoisis Aandssfære og Tone truffet — særlig det lidt gammeldags og det jød. —; ægte borgerlige Følelser, der kan strejfe det filistrøse, regle Familiefølelse, der kan slaa over i det »kønne« og følsomme, vinder det romanlæsende Publikum, medens det især er den klare og faste Komposition, den samvittighedsfuldt tilkæmpede Aandsfrihed, den modne, erfarne Livsforstaaelse, der vinder de mere udviklede Læsere. Levin fortsatte sine københavnske Romaner med en ny Bog hvert Efteraar (»Det hemmelige Land« [1926] o. fl.). -->

Kilder

• Levin, Poul Theodor i Salmonsens Konversationsleksikon (2. udgave, 1923), forfattet af V. Vedel
• Levin, P. Th. i Salmonsens Konversationsleksikon (2. udgave, supplement, 1930), forfattet af Helge Topsøe-Jensen

Eksterne henvisninger

• Dansk Biografisk Leksikons 2. udgave (bind 14, 1938), forfattet af Chr. Rimestad, og 3. udgave (1979-84, indgår i SDE)