Blankmedievederlag: Forskelle mellem versioner
Walling (diskussion | bidrag) m kat |
EPO (diskussion | bidrag) m kat. ændr. |
||
Linje 12: | Linje 12: | ||
[[Kategori:Musik]] |
[[Kategori:Musik]] |
||
[[Kategori: |
[[Kategori:Afgifter]] |
Versionen fra 27. aug. 2006, 18:42
Blankmedievederlag (eller blankbåndsvederlag) er en vederlagsordning for uindspillede kassette- og videobånd samt andre medier, hvorpå der kan optages lyd eller billeder. Ordningen er lovfæstet i ophavsretsloven.
Blankmedieordningen skal sikre en økonomisk kompensation til rettighedshaverne for lovlig privatkopiering. Når man køber et "blankt" medie til brug ved kopiering, så formodes det at man i et vist omfang anvender disse til at tage en kopi af et kunstnerisk værk, f.eks. et stykke musik, der spilles i radioen eller en film, der vises i tv.
Vederlaget går til de skabende kunstnere, udøvende kunstnere, film- og pladeproducenter og radioforetagender, som berøves en indtægt, hvis man i stedet købte en en original udgave af værket, og fordeles af Copy-Dan Båndkopi.
Professionelle slutbrugere kan fritages fra et betale vederlaget, hvis medierne skal anvendes erhvervsmæssigt (og altså ikke sælges videre til private).