Ladeluftkøler: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
Luftladeren systemet
Linje 6: Linje 6:
PÅ diesel Motoren
PÅ diesel Motoren


Er : 1 takten luft ind/trykket (suget Dieselmotoren er osse en sugemotor) knastakslen åbner for indluft ventilen, ( det gør den os ved udstødnings ventilen , så en diesel har osse knastaksle og tand rem nogle Motorer er kæde trukne)
Er : 1 takten luft indtaget /trykket /suget, ( Dieselmotoren er osse en sugemotor) knastakslen åbner for indluft ventilen, ( det gør den os ved udstødnings ventilen , så en diesel har osse knast aksle og tand rem (på nogle Motorer er knastakslen DB kæde trukket)


2 takten, Når stempel har paseret dødpunket i bund så går stemplet op og indsprøjtningen af diesel brændstoffet som er kommer ind ved højtryk og kompemeres hvor det til sidst selv antænder et split sekund efter død punktet i stempel topstilling og så ( uden luft ingen eksplotion, derfor er det yderst nødvendig at få så meget OG mest muligt koldt ind i 1 takten)
2 takten, Når stempel har paseret dødpunket i bund så går stemplet op og indsprøjtningen af diesel brændstoffet som kommer ind ved kompremeret højtryk og hvor det til sidst selv antænder et split sekund efter død punktet i stempel topstilling og så 3 Takten eksplotionen

3 Takten eksplotionen


4 Takten udstødningen.
4 Takten udstødningen.


På turbo og Comprex luft lader sendes en del af udstødnings luften til en intercoler og retur til 1 takten og en del ud gennem udstødningen, % forskellen kender jeg ikke
På turbo og Comprex luft lader sendes en del af udstødnings luften til en (intercooler) ladeluftkøler og en del af den nedkølet udstødningsluft retur til 1 takten hvor den bliver blandet med den rene luft fra luftfilter boxen, den anden del udstødnings luft ud gennem udstødningen, % forskellen kender jeg ikke.

(uden luft ingen eksplotion, derfor er det yderst nødvendig at få så meget OG mest muligt koldt ind i 1 takten specielt fra det det luft som tages i igennem luft filteret, derfor bygger nogle et trakt system eks. start med et så stort som muligt og drossel ned til eksvis. et 4" så det passer til luft filter boxens tilslutning ( man må måske ændrer på tilslutningen str. ) ved at neddrosle stiger trykket atomatisk ved naturens hjælp jo højer hastighed bilen kører jo større luft tryk..

PÅ min diesel 626 GV Comprex har jeg sat indsugningen ud i front af kofanger med 75mm skråt skåret så bliver arealet større så det fanger mere luff ind.

På udstødnings luften fra Comprexen går det gennem et alu køle kammer og det samme ved retur fra Intercooleren som sidder lige foran vand Køleren, ved at tage koldt luft i gennem enntrakt lign i fronthjælmen nedkøles ekstra disse 2 alu kammerer , de gir et mer effekt på akselratione samt 90 km længer kørsel på et tankfuldd diesel olie og en.


Kold luft fylder mindre end varm luft. Derfor kan der være mere luft/brændstof i motorens [[cylinder (motordel)|cylinder]] når luften er kølet ned. Samtidigt modvirker det opvarmningen der er sket ved luftens passage gennem turboen.
Kold luft fylder mindre end varm luft. Derfor kan der være mere luft/brændstof i motorens [[cylinder (motordel)|cylinder]] når luften er kølet ned. Samtidigt modvirker det opvarmningen der er sket ved luftens passage gennem turboen.

Versionen fra 22. aug. 2015, 12:01

En ladeluftkøler fra en Audi 1,8 Turbo. Man kan ikke se, at ladeluftkøleren får en varm komprimeret luftstrøm fra turboen ind i det ene rør - og at den kølede komprimerede luft fra ladeluftkøleren fås fra det andet rør og sendes til motorindsugningen. Varmen afleveres til almindeligt atmosfærisk luft der blæses på tværs; gennem ladeluftkøleren i illustrationens synsretning.

En ladeluftkøler (anglicisme intercooler) er en luftkøler monteret på en bil med turbo, hvor ladeluftkøleren er placeret mellem turbo og indsugningsmanifold.

Turboladerens udgående luft er væsentlig varmere end indsugningsluften, da den er blevet presset sammen i turboen (adiabatisk proces). Ladeluftkølerens funktion er at køle indsugningsluften ned, inden den sendes ind i motoren og sammen med brændstoffet bliver forbrændt, det gælder her kun for benzin motoren, da luft og benzin suges trykket ind samtidigt.

PÅ diesel Motoren

Er : 1 takten luft indtaget /trykket /suget, ( Dieselmotoren er osse en sugemotor) knastakslen åbner for indluft ventilen, ( det gør den os ved udstødnings ventilen , så en diesel har osse knast aksle og tand rem (på nogle Motorer er knastakslen DB kæde trukket)

2 takten, Når stempel har paseret dødpunket i bund så går stemplet op og indsprøjtningen af diesel brændstoffet som kommer ind ved kompremeret højtryk og hvor det til sidst selv antænder et split sekund efter død punktet i stempel topstilling og så 3 Takten eksplotionen

4 Takten udstødningen.

På turbo og Comprex luft lader sendes en del af udstødnings luften til en (intercooler) ladeluftkøler og en del af den nedkølet udstødningsluft retur til 1 takten hvor den bliver blandet med den rene luft fra luftfilter boxen, den anden del udstødnings luft ud gennem udstødningen,  % forskellen kender jeg ikke.

(uden luft ingen eksplotion, derfor er det yderst nødvendig at få så meget OG mest muligt koldt ind i 1 takten specielt fra det det luft som tages i igennem luft filteret, derfor bygger nogle et trakt system eks. start med et så stort som muligt og drossel ned til eksvis. et 4" så det passer til luft filter boxens tilslutning ( man må måske ændrer på tilslutningen str. ) ved at neddrosle stiger trykket atomatisk ved naturens hjælp jo højer hastighed bilen kører jo større luft tryk..

PÅ min diesel 626 GV Comprex har jeg sat indsugningen ud i front af kofanger med 75mm skråt skåret så bliver arealet større så det fanger mere luff ind.

På udstødnings luften fra Comprexen går det gennem et alu køle kammer og det samme ved retur fra Intercooleren som sidder lige foran vand Køleren, ved at tage koldt luft i gennem enntrakt lign i fronthjælmen nedkøles ekstra disse 2 alu kammerer , de gir et mer effekt på akselratione samt 90 km længer kørsel på et tankfuldd diesel olie og en.

Kold luft fylder mindre end varm luft. Derfor kan der være mere luft/brændstof i motorens cylinder når luften er kølet ned. Samtidigt modvirker det opvarmningen der er sket ved luftens passage gennem turboen.

Dette giver en større fyldningsgrad og bevirker at motoren kan frembringe flere hestekræfter, uden at man er nødt til at forøge cylindervolumen.

Ladeluftkøleren ligner mest af alt en almindelig køler, den nedkøler blot indsugningsluften i stedet for kølevandet.

Der findes også væskefyldte ladeluftkølere, hvor indsugningsluften køles med en allerede nedkølet væske. Denne variant benyttes især ved ekstrem motorsport som for eksempel dragracing.

Eksterne henvisninger