Anglicisme

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Anglicisme, anglisering eller engelskgøring (udbredt uautoriseret stavemåde anglificering), lån af ord, vending eller udtryksform fra engelsk-amerikansk eller engelsk påvirkning på andre sprogområder – f.eks. syntaktisk og morfologisk. Det modsatte af anglisering (af dansk) er fordanskning.

Mens dansk i tidligere århundreder først og fremmest har lånt ord fra latin, plattysk og fransk, er engelsk blevet hovedkilden til lån i det sidste århundrede. Latinske, plattyske og af og til også franske lån er ofte velintegrerede og kan næppe genkendes som lån af den almindelige sprogbruger, jf. (vand)pyt fra latin puteus = 'brønd', betale fra plattysk betalen, (kød)sky fra fransk jus. Engelske lån har til gengæld for det meste bevaret fremmed udtale, stavning og bøjning (flt. -s) og er derfor meget synlige. Som reaktion udsendte Kirsten Rask i 2000 (2. udg. 2001) bogen: SprogrenserOrdbog – tal dansk!, ISBN 87-90451-27-9. Bogen kommer med gode forslag til, hvilke danske ord vi kan benytte i stedet for dem, der er lånt fra engelsk.

Flere sprogforskere fra Dansk Sprognævn som formanden Niels Davidsen-Nielsen mener, at omfanget af 'den engelske syge' kan betyde, at dansk om nogle år ikke længere vil være et komplet og samfundsbærende sprog[1].

Eksempler[redigér | redigér wikikode]

  • Den 38-årige Dimebag Darrell stiftede i 80´erne Pantera sammen med sin bror Vinnie Paul, der også spillede trommer i Damageplan, efter at Pantera sidste år splittede op. Politiken 09.12.2004 kl. 13:18.

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • Knud Sørensen, A dictionary of anglicisms in Danish, Munksgaard, 1997. ISBN 87-7304-284-6.

Se også[redigér | redigér wikikode]

Kilder og eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

  1. danske sprog har engelsk syge, Berlingske Tidende, 25. januar 2007