Kasualisme

Kasualisme er en filosofi der handler om det, der tilfældigt tildrager sig (i livets spil) og om at alt eksistere eller er afhængigt af tilfældet. Det antages at der er tilfældigheder i en årsagskæde. Eksistentialismen lægger vægt på, at det er vore valg og handlinger der bestemmer vores skæbne og at den ikke er forudbestemt.

• Tilværelsens uretfærdighed skyldes forhåbentlig tilfældighed.

I naturens orden (struktur) opstår der fra tid til anden, fejl, forstyrrelser, lodtrækninger og elementer af kaotisk opførsel. Efterfølgende vil systemet ændre retning (påvirket af tilfældet) og blive anderledes og stabiliteten i den nye situation genoprettes. Den biologiske evolution, frembringes heldige såvel som uheldige varianter.

• Kun hvis alt var perfekt var der ingen tilfældighed.

En begyndelse som hændelse (eller handling) har i sig selv tilfældighedens præg, idet hvis den skete for x år siden, kunne det lige så godt have været for x+1 år siden.

• Hvis alt har en årsag er der ingen begyndelse (Big Bang).
  

Hvis der er en begyndelse kan den være (uden årsag), en konsekvens af/i ”Tilfældig dynamik” (højenergifysik). Tilfældig dynamik er en hypotese fremsat af Holger Bech Nielsen som bidrag til jagten på en teori om alting.

Tilfælde som fejl : Når mangfoldighed eller kompleksitet øges, vil det lovmæssigt (Entropi) også indebære en forøget mængde fejl i systemet.

• Entropi er en lovmæssig grad af uorden med en uregelmæssig forekomst af tilfælde (fejl). I dynamiske ustabile systemer kan der opstå selvsving, medsving og periodefordobling tæt på (før) en evt. kaotisk tilstand.

Undtagelsesvis går et system i Kaos : Kaos er i praksis uforudsigelig. Kaos-teori bygger på at de klassiske fysiske bevægelseslove er i kraft og herunder at selv små forskelle i starten ændre et systems løbebane radikalt, (sommerfugleeffekten). Ved ophør af kaos indtræffer der en selvorganisering (Stigmergi) af systemet.
Interessant er at Kaosteori, i vore dage bruges på alt fra kosmologi til økonomi.

Tilfælde som individuel årsag : Dynamik(bevægelse) manifesterer sig på kvanteniveau (fysik), i kemiske reaktioner og ved spontane mutationer i DNA'et (biologi) . Komplementaritets teorien (atomfysik) beskæftiger sig med fænomener der gør det nødvendigt at beskrive dem på to måder, der hver især udelukker den anden men, som begge er sande.

• Tilfældigvis blev der mere stof end antistof !
  

JURIDISK er 'Fejl tilfælde' sædvanlige og 'kaos tilstande' er usædvanlige : Forsinkelser af fly afgange (mere end 3 t) udløser erstatning hvis det skyldes 'sædvanlige' fejl. Medens 'usædvanligt' (kaotisk) vejrlig (der forhindre flyvning) ikke gør.

Kontingent: Tilfældig modsat nødvendig, men ikke unødvendig. – at en (sjælden) mulighed kan opstå.
Probabilisme : Meninger og handlinger man kun kan vælges ud fra en sandsynlig virkning.
Spuriøs sammenhæng : Vil forekomme Statistisk eller ved tilfældighed.
Qualitas occulta: Virkning uden påviselig årsag (evt. skjult årsag).

ingen kilder kun begrebet Kasualisme (filosofi) findes defineret, der henvises til artiklen tilfældighed som fænomen

Læsning:

Niels Bohr: Naturbeskrivelse og menneskelig erkendelse. s94 (komplementaritet): "de dybe sandheder er udsagn for hvilke det gælder at det modsatte også kan indeholde dyb sandhed". Generelt har(havde) han ingen problem med det ikke deterministiske ( Individualiteten/ de særlige tilfælde).

Ilya Prigogine: The end of Certainty. s189 ….Det der nu ligger foran os er en beskrivelse der ligger et sted midt imellem de overleverede billeder på en deterministisk verden og en vilkårlig verden af ren tilfældighed. s201 om determinisme: Synspunktet at evolutionen er styret af et sæt regler, der fra enhver særlig begyndelsestilstand vil generere en og kun en sekvens af fremtidige tilstande.