Tilfældighed

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Tilfældighed defineres som hændelser uden påviselig årsag. Denne artikel behandler ikke emnet ideologisk, men begrænser sig til hvor, hvordan og i hvilken grad individuelle tilfælde manifesterer sig. Ej heller behandles spilteorier m.v. Uddybende forklaringer er indeholdt i de linkede emner og i ref.links.

Uden årsag:

Tilfældighed uden årsag (kausalitet) eller "ægte" tilfældighed, sker indenfor kvantemekanik hvor det er ubestemmeligt hvornår en hændelse indtræffer (usikkerhedsprincippet). Også i organismers arvemateriale sker (uden årsag) spontane mutationer, som er tilfældige ændringer af arvemassen[1], såkaldt gen variation. Det genererer nye muligheder for evolution. Den syntetiske (sammensatte) evolution, består således af: alm. arveligheds regler - "undertiden" (nogle) spontane mutationer - og naturlig selektion – der videre bæres af gener og dermed bevares i en population.

"Plat eller krone":

Tilfældighed i form af ”lodtrækning” imellem to muligheder. Foregår i arvematerialet ved genetisk drift hvor kun én af to gen-kopier bliver brugt. Det lægger en dæmper på videreførsel af gen variationer.

Der findes stof og antistof, der ophæver hinanden, men stof blev der ”tilfældigvis” mere af! Kemiske reaktioner producerer to spejlvendte former ligeligt (Kiralitet). Nogle stoffer har spejludgaver med ret forskellige egenskaber. I dynamiske systemer kan (spejl)symmetribrud observeres (en Bifurkation ) I biologiske organismer falder lodtrækningen ud så kun den ene af de to muligheder vælges. F.eks. snor DNA molekylet sig bl.a. fordi sukker er på højre og aminosyre er på venstre form. Omdannes i øvrigt langsomt fra når organismen dør (søger mod ligevægt).

Muligheder:

Mulige tilfældigheder (Probabilitet) forekommer i et stokastisk system. Det kan udvikle sig i flere statistisk sandsynlige retninger (med tilnærmelsesvis sikkerhed). Resultatet af en stokastisk proces, dens skæbne kan først blive kendt efter at den er forløbet. Sammentræf (koincidens) mange muligheder nogle vil statistisk ske på sammen tid og sted. Statistik er indeterminisme. Fluktuationer er "bølgende" variationer (statistisk fysik) kunne være i graden af entropi. Dannelse af stof ved Symmetri-brud (Higgs-mekanismen). Tilfældigvis blev der mere stof end antistof.

Omstændigheder:

Når der opstår ubalance / ustabilitet, forstyrrelser (epilepsi), huller, støj, forvrængning, flimmer, fejl og uorden (entropi), vibrationer, eventuelt selvsving og periodefordobling på randen af kaos. Moderne kaosteori viser, at identiske systemer ved små ændringer kan udvikle sig i helt forskellige retninger (sommerfugleeffekten). />

Et sammentræf af omstændigheder gør at Saturns måne Hyperion, har en kaotisk tumlende rotation om sig selv. Den er kartoffel formet og hver gang den overhales af Titan (en af de andre måner) så påvirker dennes tyngdekraft den ende af Hyperion der tilfældigvis er nærmest.

Et tilsyneladende paradoks er; at det samlede resultat, af i sig selv tidsubestemmelige (altså tilfældige) hændelser, kan bruges til tidsberegning og dateringer! (jf. radioaktiv henfald og spontane gen mutationer). De store antal hændelser har en gennemsnitlig hastighed/ forekomst over tid. Tilfældighed er altså ikke Kaos ! Kaos teori beskriver bevægelsesmønstre i deterministiske systemer, altså at de er underlagt de klassisk fysiske love.

"filosofisk"[redigér | redigér wikikode]

Kasualisme: Hvad der tilfældigt tildrager sig – At alt eksistere eller er afhængigt af tilfældet.

relaterede emner[redigér | redigér wikikode]

ref. links[redigér | redigér wikikode]

↑ 1. Freddy Bugge Christiansen, Tom Fenchel, Evolution - Den forudsigelige vilkårlighed.... tilfældigheder i livets udvikling: s20 (selektion),s66 (mutationer),s106 (Blaffereffekt), s112 (overkrydsning), s147(signalstoffer), s152("skrammel" DNA), s183(kromosom), s114-116 (Genetisk drift), s165 (kønnet formering), s173 (artsdannelse), s186 (populationer uddør), s198 (svinevirus smitte og HIV).