Vestergade 1924: Forskelle mellem versioner
m Gendannelse til seneste version ved MGA73bot, fjerner ændringer fra 152.115.86.250 (diskussion | bidrag) |
Der er blevet ændret gramatik, ligeledes er der tilføjes ekstra om ekspressionisme, selve digtets strofer hver især og det kaos og den drømmeverden som beskrives. (En opgave i forbindelse med Dansk A i 3G på STX) |
||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
{{POV|dato=november 2012}} |
{{POV|dato=november 2012}} |
||
'''''Vestergade 1924''''' er et ekspressionistisk digt skrevet af [[Tom Kristensen (forfatter)|Tom Kristensen]] i 1936. Digtet skildrer storbylivet, hvilket er særligt karakteristisk for [[ekspressionisme]]n. |
'''''Vestergade 1924''''' er et ekspressionistisk digt skrevet af [[Tom Kristensen (forfatter)|Tom Kristensen]] i 1936. Digtet skildrer storbylivet, hvilket er særligt karakteristisk for [[ekspressionisme]]n. |
||
Digtet kan i de første to strofer læses på realplan. I de første to strofer kommer jeg-fortælleren cyklende på Vestergade hvorpå han vælter, her ligger han og betragter de kaotiske omgivelser. Beskrivelserne af gaderne og omgivelserne fremstår realistiske. Kaosset på Vestergade opleves på to måder i digtet. I 1. og 2. strofe opleves kaosset via fragmenter, altså brydes sætninger af udråbstegn og sætningerne er kortfattede. Ligeledes opleves kaosset i form af ordene, "hestehoved", "våde næsebor" og "en kusk, som råber", som er et eksempel på disse fragmenter. |
|||
Digtet kan i de første to strofer læses på realplan, beskrivelsen af af gaderne og omgivelserne virker realistiske. Et vendepunkt i digtet, er sidst i 3. vers, hvor der står ''eller også er det drøm.'', her bliver læseren gjort opmærksom på, at digtet måske ikke skal læses som noget reelt, men på et mere billedligt plan. Digtet kan ses som en subjektiv gengivelse af storbyen, hvilket også er særligt karakteristisk ved ekspressionismen. Ekspressionistiske digte ser ikke verden, som den virkeligt er, men som forfatteren ser den, derfor er ekspressionistiske digte præget af subjektivitet. |
|||
I 3. strofe opleves kaosset sammenflydende, i form af paratakse. Et vendepunkt i digtet, er sidst i 3. strofe, hvor der står "eller også er det drøm.", her bliver læseren gjort opmærksom på, at digtet måske ikke skal læses som noget reelt, men på et billedligt plan. I 4. strofe beskrives Vestergade, som alle hestes gade. Læseren træder ind i jeg-fortællerens drømmeverden om Vestergade. Drømmeverden opstår i form af flydende sætninger, farver og erotiske sanser som klart appellere til det ekspressionistiske. |
|||
Digtet bliver til en subjektiv gengivelse af storbyen, da det er sådan han opfatter gaden. At give en subjektiv gengivelse af en oplevelse er særligt karakteristisk ved ekspressionismen. |
|||
Digtet skildrer den ekspressionistiske oplevelse af verden. Ekspressionistiske digte ser ikke verden, som den virkeligt er, men som forfatteren ser den, derfor er ekspressionistiske digte præget af subjektivitet. |
|||
''Vestergade 1924'' kan ses som en litterær udgave af ''Metropolis'', på engelsk "The City" af den tyske maler [[George Grosz]]. |
''Vestergade 1924'' kan ses som en litterær udgave af ''Metropolis'', på engelsk "The City" af den tyske maler [[George Grosz]]. |
||
Digtet kan perspektiveres til digtet ''Fribytter'' af [[Tom Kristensen (forfatter)]]. |
|||
== Eksterne henvisninger == |
== Eksterne henvisninger == |
||
Versionen fra 13. nov. 2015, 12:44
 | Denne artikels neutralitet er omstridt. (november 2012) (Lær hvordan og hvornår man kan fjerne denne skabelonbesked) |
Vestergade 1924 er et ekspressionistisk digt skrevet af Tom Kristensen i 1936. Digtet skildrer storbylivet, hvilket er særligt karakteristisk for ekspressionismen. Digtet kan i de første to strofer læses på realplan. I de første to strofer kommer jeg-fortælleren cyklende på Vestergade hvorpå han vælter, her ligger han og betragter de kaotiske omgivelser. Beskrivelserne af gaderne og omgivelserne fremstår realistiske. Kaosset på Vestergade opleves på to måder i digtet. I 1. og 2. strofe opleves kaosset via fragmenter, altså brydes sætninger af udråbstegn og sætningerne er kortfattede. Ligeledes opleves kaosset i form af ordene, "hestehoved", "våde næsebor" og "en kusk, som råber", som er et eksempel på disse fragmenter.
I 3. strofe opleves kaosset sammenflydende, i form af paratakse. Et vendepunkt i digtet, er sidst i 3. strofe, hvor der står "eller også er det drøm.", her bliver læseren gjort opmærksom på, at digtet måske ikke skal læses som noget reelt, men på et billedligt plan. I 4. strofe beskrives Vestergade, som alle hestes gade. Læseren træder ind i jeg-fortællerens drømmeverden om Vestergade. Drømmeverden opstår i form af flydende sætninger, farver og erotiske sanser som klart appellere til det ekspressionistiske.
Digtet bliver til en subjektiv gengivelse af storbyen, da det er sådan han opfatter gaden. At give en subjektiv gengivelse af en oplevelse er særligt karakteristisk ved ekspressionismen.
Digtet skildrer den ekspressionistiske oplevelse af verden. Ekspressionistiske digte ser ikke verden, som den virkeligt er, men som forfatteren ser den, derfor er ekspressionistiske digte præget af subjektivitet. Vestergade 1924 kan ses som en litterær udgave af Metropolis, på engelsk "The City" af den tyske maler George Grosz.
Digtet kan perspektiveres til digtet Fribytter af Tom Kristensen (forfatter).