Alphonse Guérin: Forskelle mellem versioner

← Gå til forrige forskel Gå til næste forskel →

Content deleted Content added

Inline

Versionen fra 22. mar. 2016, 23:09

Alphonse François Marie Guérin (født 9. august 1817 i Ploërmel, Morbihan, død 21. februar 1895 i Paris) var en fransk kirurg.

Guérin studerede i Paris, blev interne 1840, anatomisk assistent 1843, tog doktorgraden 1847 med en afhandling De la fièvre purulente. Han var derefter prosektor 1849—53 og hospitalskirurg 1850 og blev overkirurg ved Saint-Louis 1863 og ved Hôtel-Dieu 1872. Han skrev Mémoire sur les rétrécissements de l'urèthre (1857), og den senere ofte udgivne Traité de chirurgie opératoire (1855), Maladies des organes génito-externes de la femme (1864). Guérins berømmelse skyldes blandt andet hans teori om septikæmiens genese ved levende småorganismer i luften, en doktrin, som han oprindelig var kommet ind på i sin these, i hvilken han hævdede, at en miasmatisk forgiftning var årsagen til en purulent infektion. I 1870, da hospitalerne var overfyldte med sårede, slog den uhyre dødelighed blandt de opererede ham, og Guérin mente da, at miasmerne kunne være lignende smålegemer, som de, Pasteur havde påvist i luften, og for at undgå dem, indførte han, med held, en forbinding med vat. Han fremlagde 1878 denne opfindelse, et af de første stadier af den moderne vatforbinding, i Akademiet, af hvilket han var blevet medlem 1868, og hvis præsident han var fra 1881. Metoden skildrede han i Du pansement ouaté et de son application à la thérapeutique chirurgicale (1885).

Kilder

Guérin, Alphonse François Marie i Salmonsens Konversationsleksikon (2. udgave, 1920)

@@ Linje 1: / Linje 1: @@
 '''Alphonse François Marie Guérin''' (født [[9. august]] [[1817]] i [[Ploërmel]], [[Morbihan]], død [[21. februar]] [[1895]] i [[Paris]]) var en [[Frankrig|fransk]] [[kirurg]].
-Guérin studerede i Paris, blev ''interne'' 1840, [[anatomi]]sk assistent 1843, tog [[doktorgrad]]en 1847 med en [[afhandling]] ''De la fièvre purulente''. Han var derefter [[prosektor]] 1849—53 og hospitalskirurg 1850 og blev overkirurg ved [[Hôpital Saint-Louis|Saint-Louis]] 1863 og ved [[Hôtel-Dieu]] 1872. Han skrev ''Mémoire sur les rétricissements de l'urèthre'' (1857), og den senere ofte udgivne ''Traité de chirurgie opératoire'' (1855), ''Maladies des organes génito-externes de la femme'' (1864). Guérins berømmelse skyldes blandt andet hans teori om [[septikæmi]]ens genese ved levende småorganismer i luften, en doktrin, som han oprindelig var kommet ind på i sin these, i hvilken han hævdede, at en [[Miasmateorien|miasmatisk]] [[forgiftning]] var årsagen til en purulent [[infektion]]. I 1870, da hospitalerne var overfyldte med sårede, slog den uhyre dødelighed blandt de opererede ham, og Guérin mente da, at miasmerne kunne være lignende smålegemer, som de, [[Pasteur]] havde påvist i [[luften]], og for at undgå dem, indførte han, med held, en forbinding med [[vat]]. Han fremlagde 1878 denne opfindelse, et af de første stadier af den moderne vatforbinding, i [[Académie nationale de médecine|Akademiet]], af hvilket han var blevet medlem 1868, og hvis præsident han var fra 1881. Metoden skildrede han i ''Du pansement ouaté et de son application à la thérapeutique chirurgicale'' (1885).
+Guérin studerede i Paris, blev ''interne'' 1840, [[anatomi]]sk assistent 1843, tog [[doktorgrad]]en 1847 med en [[afhandling]] ''De la fièvre purulente''. Han var derefter [[prosektor]] 1849—53 og hospitalskirurg 1850 og blev overkirurg ved [[Hôpital Saint-Louis|Saint-Louis]] 1863 og ved [[Hôtel-Dieu]] 1872. Han skrev ''Mémoire sur les rétrécissements de l'urèthre'' (1857), og den senere ofte udgivne ''Traité de chirurgie opératoire'' (1855), ''Maladies des organes génito-externes de la femme'' (1864). Guérins berømmelse skyldes blandt andet hans teori om [[septikæmi]]ens genese ved levende småorganismer i luften, en doktrin, som han oprindelig var kommet ind på i sin these, i hvilken han hævdede, at en [[Miasmateorien|miasmatisk]] [[forgiftning]] var årsagen til en purulent [[infektion]]. I 1870, da hospitalerne var overfyldte med sårede, slog den uhyre dødelighed blandt de opererede ham, og Guérin mente da, at miasmerne kunne være lignende smålegemer, som de, [[Pasteur]] havde påvist i [[luften]], og for at undgå dem, indførte han, med held, en forbinding med [[vat]]. Han fremlagde 1878 denne opfindelse, et af de første stadier af den moderne vatforbinding, i [[Académie nationale de médecine|Akademiet]], af hvilket han var blevet medlem 1868, og hvis præsident han var fra 1881. Metoden skildrede han i ''Du pansement ouaté et de son application à la thérapeutique chirurgicale'' (1885).
 == Kilder ==