Kimære (medicin): Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Addbot (diskussion | bidrag) |
m bot: indsæt skabelon autoritetsdata |
||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
{{Harflertydig2|Kimære}} |
{{Harflertydig2|Kimære}} |
||
Medicinsk set er en '''kimære''' et [[individ]], som består af [[celle (biologi)|celler]], der stammer fra forskellige [[zygot]]er. Genetisk bruges udtrykket om [[blodtype]] kimærisme, som er et fænomen, hvor [[tveæggede tvillinger]] har udvekslet [[bloddannende stamceller]] mens de lå i [[livmoder]]en, og hvor de hver især har 2 blodtyper. Envidere anvendes det om "helkrops" kimærisme, hvor et individ er dannet af 2 forskellige zygoter. |
Medicinsk set er en '''kimære''' et [[individ]], som består af [[celle (biologi)|celler]], der stammer fra forskellige [[zygot]]er. Genetisk bruges udtrykket om [[blodtype]] kimærisme, som er et fænomen, hvor [[tveæggede tvillinger]] har udvekslet [[bloddannende stamceller]] mens de lå i [[livmoder]]en, og hvor de hver især har 2 blodtyper. Envidere anvendes det om "helkrops" kimærisme, hvor et individ er dannet af 2 forskellige zygoter. |
||
{{autoritetsdata}} |
|||
[[Kategori:Biologi]] |
[[Kategori:Biologi]] |
||
Versionen fra 11. apr. 2016, 22:03
For alternative betydninger, se Kimære.
Medicinsk set er en kimære et individ, som består af celler, der stammer fra forskellige zygoter. Genetisk bruges udtrykket om blodtype kimærisme, som er et fænomen, hvor tveæggede tvillinger har udvekslet bloddannende stamceller mens de lå i livmoderen, og hvor de hver især har 2 blodtyper. Envidere anvendes det om "helkrops" kimærisme, hvor et individ er dannet af 2 forskellige zygoter.