Jacob Nielsen (handelsmand): Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
Ribewiki (diskussion | bidrag)
Linje 1: Linje 1:
{{flertydigperson|Jacob Nielsen}}
{{flertydigperson|Jacob Nielsen}}
{{ibrug|[[Bruger:Tostarpadius|Tostarpadius]] ([[Brugerdiskussion:Tostarpadius|diskussion]]) 21. sep 2016, 23:44 (CEST)}}
{{Wikify|dato=maj 2013}}
'''Jacob Nielsen''' (1768-1822) var en [[Norge|norsk]] [[handelsmand]], søn af agent [[Niels Nielsen (handelsmand)|Niels Nielsen]] og far til telegrafdirektør [[Carsten Tank Nielsen]].
'''Jacob Nielsen''' (1768-1822) var en [[Norge|norsk]] [[handelsmand]], søn af agent [[Niels Nielsen (handelsmand)|Niels Nielsen]] og far til telegrafdirektør [[Carsten Tank Nielsen]].


Nielsen var yngste barn af 27 eller 28 hel- og halvsøskende. Efter faderens død kom han [[1786]] til [[England]] og blev ved sin hjemkomst [[1787]] ansat ved [[Bernt Anker]]s kontor. [[1799]] tog han selv [[borgerskab]] som [[købmand]] i [[Kristiania]], men beholdt ved siden deraf sin stilling i Ankers store forretning. Efter sin chefs Død ([[1805]]) blev han administrator for det af denne oprettede [[fideikommis]] og erholdt dermed den indflydelsesrigeste stilling i det [[søndenfjældsk]]e Norges handelsverden, hvad navnlig viste sig efter [[Napoleonkrigen|krigens]] udbrud i [[1807]]. Samme høst
Nielsen var yngste barn af 27 eller 28 hel- og halvsøskende. Efter faderens død kom han [[1786]] til [[England]] og blev ved sin hjemkomst [[1787]] ansat ved [[Bernt Anker]]s kontor. [[1799]] tog han selv [[borgerskab]] som [[købmand]] i [[Kristiania]], men beholdt ved siden deraf sin stilling i Ankers store forretning. Efter sin chefs Død ([[1805]]) blev han administrator for det af denne oprettede [[fideikommis]] og erholdt dermed den indflydelsesrigeste stilling i det [[søndenfjældsk]]e Norges handelsverden, hvad navnlig viste sig efter [[Napoleonkrigen|krigens]] udbrud i [[1807]]. Samme høst blev han og [[Chr.M. Falsen]] sendte til [[København]] for at hente en sum penge, der tilhørte den norske ''Zahlkasse''. [[1808]] blev Nielsen udnævnt til [[agent]] med [[justitsråd]]s rang. Under statens pengeforlegenhed var Nielsen gerne den, til hvem regeringen vendte sig. Han gjorde staten mange og store tjenester og trådte i et nærmere forhold til prins [[Frederik af Hessen]] og til [[Christian 8.|Christian Frederik]].
blev han og [[Chr.M. Falsen]] sendte til [[København]] for at hente en sum penge, der tilhørte den norske ''Zahlkasse''. [[1808]] blev Nielsen udnævnt til [[agent]] med [[justitsråd]]s rang. Under statens pengeforlegenhed var Nielsen gerne den, til hvem regeringen vendte sig. Han gjorde staten mange og store tjenester og trådte i et nærmere forhold til prins [[Frederik af Hessen]] og til [[Christian 8.|Christian Frederik]].


1814-18 var han den ene af den norske Rigsbanks Direktører og
1814-18 var han den ene af den norske Rigsbanks Direktører og led store Tab, da den samlede Direktion maatte erstatte den ved
Kassereren Thranes Underslæb forvoldte Kassemangel, hvilket meget ærgrede ham og vistnok bidrog til at undergrave hans Helbred.
led store Tab, da den samlede Direktion maatte erstatte den ved
I 1814 deltog han i Notabelmødet paa Ejdsvold 16. Febr., hvor det besluttedes at erklære Norges Uafhængighed og at sætte sig ud
Kassereren Thranes Underslæb forvoldte Kassemangel, hvilket meget
over Kieler-Freden; om Høsten var han Medlem af det første overordentlige Storting. Krigsaarene havde bragt de økonomiske
ærgrede ham og vistnok bidrog til at undergrave hans Helbred.
Forhold stærkt nedad, og det Ankerske Fideikommis, der allerede gjennem Dispositioner, som vare nødvendiggjorte ved store Krav
I 1814 deltog han i Notabelmødet paa Ejdsvold 16. Febr., hvor det
fra Slægtninge af Stifteren, var svækket i sin Virkeevne, led overmaade under de ugunstige Konjunkturer; men N. arbejdede i det
besluttedes at erklære Norges Uafhængighed og at sætte sig ud
længste paa at holde det gaaende. Da indtraf 15. Maj 1819 den store Ildebrand paa Christianias Bordtomter, der ødelagde
over Kieler-Freden; om Høsten var han Medlem af det første
Fideikommissets Trælastoplag til en Værdi af 70000 Sp. Dlr. I Dec. 1819 maatte det standse sin Virksomhed. N. var i sine sidste Leveaar
overordentlige Storting. Krigsaarene havde bragt de økonomiske
meget sygelig og døde 15. Dec. 1822 paa sin Ejendom Skansgaarden ved Kongsvinger. N. ægtede 16. Dec. 1800 Johanne Sophie
Forhold stærkt nedad, og det Ankerske Fideikommis, der allerede
Christine Berg (f. 1777 d. 1866), Datter af Zahlkasserer Niels B. (d. 1798) og Marie Margrethe f. Flor.
gjennem Dispositioner, som vare nødvendiggjorte ved store Krav
fra Slægtninge af Stifteren, var svækket i sin Virkeevne, led
overmaade under de ugunstige Konjunkturer; men N. arbejdede i det
længste paa at holde det gaaende. Da indtraf 15. Maj 1819 den
store Ildebrand paa Christianias Bordtomter, der ødelagde
Fideikommissets Trælastoplag til en Værdi af 70000 Sp. Dlr. I Dec. 1819
maatte det standse sin Virksomhed. N. var i sine sidste Leveaar
meget sygelig og døde 15. Dec. 1822 paa sin Ejendom Skansgaarden
ved Kongsvinger. N. ægtede 16. Dec. 1800 Johanne Sophie
Christine Berg (f. 1777 d. 1866), Datter af Zahlkasserer Niels B. (d. 1798)
og Marie Margrethe f. Flor.


== Kilder ==
== Kilder ==

Versionen fra 21. sep. 2016, 23:44

Der arbejdes på denne tekst i øjeblikket!
Vent venligst med at redigere den, eller kontakt den bruger som satte denne skabelon på siden. Med venlig hilsen Tostarpadius (diskussion) 21. sep 2016, 23:44 (CEST)

Jacob Nielsen (1768-1822) var en norsk handelsmand, søn af agent Niels Nielsen og far til telegrafdirektør Carsten Tank Nielsen.

Nielsen var yngste barn af 27 eller 28 hel- og halvsøskende. Efter faderens død kom han 1786 til England og blev ved sin hjemkomst 1787 ansat ved Bernt Ankers kontor. 1799 tog han selv borgerskab som købmand i Kristiania, men beholdt ved siden deraf sin stilling i Ankers store forretning. Efter sin chefs Død (1805) blev han administrator for det af denne oprettede fideikommis og erholdt dermed den indflydelsesrigeste stilling i det søndenfjældske Norges handelsverden, hvad navnlig viste sig efter krigens udbrud i 1807. Samme høst blev han og Chr.M. Falsen sendte til København for at hente en sum penge, der tilhørte den norske Zahlkasse. 1808 blev Nielsen udnævnt til agent med justitsråds rang. Under statens pengeforlegenhed var Nielsen gerne den, til hvem regeringen vendte sig. Han gjorde staten mange og store tjenester og trådte i et nærmere forhold til prins Frederik af Hessen og til Christian Frederik.

1814-18 var han den ene af den norske Rigsbanks Direktører og led store Tab, da den samlede Direktion maatte erstatte den ved Kassereren Thranes Underslæb forvoldte Kassemangel, hvilket meget ærgrede ham og vistnok bidrog til at undergrave hans Helbred. I 1814 deltog han i Notabelmødet paa Ejdsvold 16. Febr., hvor det besluttedes at erklære Norges Uafhængighed og at sætte sig ud over Kieler-Freden; om Høsten var han Medlem af det første overordentlige Storting. Krigsaarene havde bragt de økonomiske Forhold stærkt nedad, og det Ankerske Fideikommis, der allerede gjennem Dispositioner, som vare nødvendiggjorte ved store Krav fra Slægtninge af Stifteren, var svækket i sin Virkeevne, led overmaade under de ugunstige Konjunkturer; men N. arbejdede i det længste paa at holde det gaaende. Da indtraf 15. Maj 1819 den store Ildebrand paa Christianias Bordtomter, der ødelagde Fideikommissets Trælastoplag til en Værdi af 70000 Sp. Dlr. I Dec. 1819 maatte det standse sin Virksomhed. N. var i sine sidste Leveaar meget sygelig og døde 15. Dec. 1822 paa sin Ejendom Skansgaarden ved Kongsvinger. N. ægtede 16. Dec. 1800 Johanne Sophie Christine Berg (f. 1777 d. 1866), Datter af Zahlkasserer Niels B. (d. 1798) og Marie Margrethe f. Flor.

Kilder