Tyskertøs: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
småret |
småret |
||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
[[Fil:Ryesgade, Aarhus, May 1945. The resistance rounds up collaborators, Cheering crowds celebrate..jpg|thumb| Frihedskæmpere fører under mængdens jublende tilslutning en tyskertøs til hovedkvarteret. Ryesgade, Aarhus. Den 5. Maj 1945]] |
[[Fil:Ryesgade, Aarhus, May 1945. The resistance rounds up collaborators, Cheering crowds celebrate..jpg|thumb| Frihedskæmpere fører under mængdens jublende tilslutning en tyskertøs til hovedkvarteret. Ryesgade, Aarhus. Den 5. Maj 1945]] |
||
'''Tyskertøs''' |
'''Tyskertøs''', ''tyskerpige, feltmadras, tyskerluder, syfilishoppe'' er nedsættende betegnelser for kvinder i [[Danmark]] og [[Norge]], der under [[2. verdenskrig]] indlod sig med soldater fra de tyske besættelsestropper. Pigerne var hadet som [[forræder]]e, [[kollaboratør]]er og modstandere af [[modstandsbevægelsen]]. De illegale aviser angreb dem på lige fod med [[værnemager]]e og [[stikker]]e ofte med navn og adresse. Ca. 300 tyskerpiger blev dømt for angiveri (stikkeri: at give en myndighed besked om at nogen har begået noget ulovligt). |
||
Hverken den tyske eller danske stat gjorde den intime omgang mellem de danske piger og de tyske soldater ulovlig. |
|||
En |
En procent af den danske befolkning ville have pigerne henrettet, 20% ville have dem fængslet, men størstedelen mente, at de skulle mærkes som jøderne. |
||
Det anslås, at der var mellem 40.000 - 60.000 tyskerpiger i [[Danmark]]<ref>[http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2006/07/05/073751.htm 12-årige piger havde sex med tyske soldater], [[Danmarks Radio]], [[5. juli]] [[2006]]</ref>. Ca. 5.500 |
Det anslås, at der var mellem 40.000 - 60.000 tyskerpiger i [[Danmark]]<ref>[http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2006/07/05/073751.htm 12-årige piger havde sex med tyske soldater], [[Danmarks Radio]], [[5. juli]] [[2006]]</ref>. Ca. 5.500 børn blev født som resultat af disse forhold, men det anslås uofficielt, at der var omkring 12.000. Mange blev adopteret af familien. Børnene blev udpeget som horeunger eller [[tyskerunge]]r. |
||
Efter besættelsen blev pigerne chikaneret og |
Efter besættelsen blev pigerne chikaneret og ydmyget – ofte ved offentlig udstilling, ved at blive klædt af og få klippet håret af. Som i de fleste andre besatte lande. Den almindelige holdning var ofte, at pigerne var grimme, mindre begavede, løsagtige og halv prostituerede. Kvinder og mænd, der sympatiserede med nazismen, blev chikaneret efter krigen<ref>[http://www.besaettelse-befrielse.dk/leksikon_t.html#Tyskerpiger '''besaettelse-befrielse.dk''' Leksikon ''Tyskerpiger'']</ref>. |
||
== Referencer == |
== Referencer == |
||
| Linje 16: | Linje 16: | ||
=== Litteratur === |
=== Litteratur === |
||
* ''The girls they left behind : An investigation into the various aspects of the German troops sexual relations with Danish subjects'' (1946) af [[Grethe Hartmann]]. |
* ''The girls they left behind : An investigation into the various aspects of the German troops sexual relations with Danish subjects'' (1946) af [[Grethe Hartmann]]. |
||
* ''Det skal de ikke slippe godt fra'' (1999) |
* ''Det skal de ikke slippe godt fra'' (1999) af [[Ebba D. Drolshagen]] på [[Schønberg]], ISBN 87-570-1567-8. |
||
* '' Tyskerpiger – under besættelse og retsopgør'', af [[Anette Warring]], |
* '' Tyskerpiger – under besættelse og retsopgør'', af [[Anette Warring]], [[Gyldendal]], ISBN 87-00-18184-6, (paperback) ISBN 87-00-36446-0 |
||
** [http://www.krigsboern.dk/artikler/Anette.htm Resume] |
** [http://www.krigsboern.dk/artikler/Anette.htm Resume] |
||
* Lotte Tarp, Det skulle nødigt hedde sig. [[Gyldendal |
|||
]] |
|||
'''Fiktion''' |
'''Fiktion''' |
||
* ''Tyskertøs!'' (1990), af [[Kirsten Mejlhede Krog]] |
* ''Tyskertøs!'' (1990), af [[Kirsten Mejlhede Krog]] [[Gyldendal]], ISBN 87-01-11472-7 |
||
== Eksterne henvisninger == |
== Eksterne henvisninger == |
||
Versionen fra 1. aug. 2017, 23:44
Tyskertøs, tyskerpige, feltmadras, tyskerluder, syfilishoppe er nedsættende betegnelser for kvinder i Danmark og Norge, der under 2. verdenskrig indlod sig med soldater fra de tyske besættelsestropper. Pigerne var hadet som forrædere, kollaboratører og modstandere af modstandsbevægelsen. De illegale aviser angreb dem på lige fod med værnemagere og stikkere ofte med navn og adresse. Ca. 300 tyskerpiger blev dømt for angiveri (stikkeri: at give en myndighed besked om at nogen har begået noget ulovligt).
Hverken den tyske eller danske stat gjorde den intime omgang mellem de danske piger og de tyske soldater ulovlig.
En procent af den danske befolkning ville have pigerne henrettet, 20% ville have dem fængslet, men størstedelen mente, at de skulle mærkes som jøderne.
Det anslås, at der var mellem 40.000 - 60.000 tyskerpiger i Danmark[1]. Ca. 5.500 børn blev født som resultat af disse forhold, men det anslås uofficielt, at der var omkring 12.000. Mange blev adopteret af familien. Børnene blev udpeget som horeunger eller tyskerunger.
Efter besættelsen blev pigerne chikaneret og ydmyget – ofte ved offentlig udstilling, ved at blive klædt af og få klippet håret af. Som i de fleste andre besatte lande. Den almindelige holdning var ofte, at pigerne var grimme, mindre begavede, løsagtige og halv prostituerede. Kvinder og mænd, der sympatiserede med nazismen, blev chikaneret efter krigen[2].
Referencer
Notater
Litteratur
- The girls they left behind : An investigation into the various aspects of the German troops sexual relations with Danish subjects (1946) af Grethe Hartmann.
- Det skal de ikke slippe godt fra (1999) af Ebba D. Drolshagen på Schønberg, ISBN 87-570-1567-8.
- Tyskerpiger – under besættelse og retsopgør, af Anette Warring, Gyldendal, ISBN 87-00-18184-6, (paperback) ISBN 87-00-36446-0
- Lotte Tarp, Det skulle nødigt hedde sig. [[Gyldendal
]] Fiktion
- Tyskertøs! (1990), af Kirsten Mejlhede Krog Gyldendal, ISBN 87-01-11472-7