Ionbinding: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
Jeg har rettet kommafejl og generelt rettet det grammatiske.
Har forklaret hvordan ioner opstår samt hvordan en ionbinding opstår.
Linje 1: Linje 1:
[[File:Halit-kolejny.JPG|thumb|Ionbindinger er grundlaget for dette [[halogenid]].]]
[[File:Halit-kolejny.JPG|thumb|Ionbindinger er grundlaget for dette [[halogenid]].]]
En '''ionbinding''' er en [[kemisk binding]] mellem [[ion (kemi)|ion]]er.
En '''ionbinding''' er en [[kemisk binding]] mellem [[ion (kemi)|ion]]er.

Et ion opstår på den måde at atomer eller molekyler afgiver eller optager et elektron fra et andet atom/molekyle. Herefter tiltrækkes de til hinanden, altså positive og negative tiltrækkes til hinanden. På den måde bliver der skabt en ionginding mellem de nye negative og positive ladet ioner. Positive ioner er indikeret med et + i toppen. Negative ioner er indikeret med et - i toppen. Negative ladet ioner er hvor de har optaget en elektron og positivt ladet ioner er dem der har afgivet et elektron.


I [[atom]]er er de [[elektron]]er, der omkredser [[atomkerne]]n, ordnet i såkaldte ''skaller'', der hver har plads til et bestemt antal elektroner. Da atomerne ifølge [[oktetreglen]] "foretrækker" at have den yderste skal (der har indflydelse på atomets kemiske reaktionsevne) fyldt til det maksimale antal elektroner, ses det ofte at atomer (især af reaktionsivrige stoffer) optager eller afgiver elektroner for at opnå, at den yderste (tilbageværende) skal indeholder det størst mulige antal elektroner. Derved bliver atomerne elektrisk ladede, dvs. to sådanne ioner med [[elektrisk ladning]] af forskellige fortegn vil tiltrækkes og knytte sig til hinanden på grund af den elektriske tiltrækning mellem dem.
I [[atom]]er er de [[elektron]]er, der omkredser [[atomkerne]]n, ordnet i såkaldte ''skaller'', der hver har plads til et bestemt antal elektroner. Da atomerne ifølge [[oktetreglen]] "foretrækker" at have den yderste skal (der har indflydelse på atomets kemiske reaktionsevne) fyldt til det maksimale antal elektroner, ses det ofte at atomer (især af reaktionsivrige stoffer) optager eller afgiver elektroner for at opnå, at den yderste (tilbageværende) skal indeholder det størst mulige antal elektroner. Derved bliver atomerne elektrisk ladede, dvs. to sådanne ioner med [[elektrisk ladning]] af forskellige fortegn vil tiltrækkes og knytte sig til hinanden på grund af den elektriske tiltrækning mellem dem.

Versionen fra 15. jun. 2018, 15:54

Ionbindinger er grundlaget for dette halogenid.

En ionbinding er en kemisk binding mellem ioner.

Et ion opstår på den måde at atomer eller molekyler afgiver eller optager et elektron fra et andet atom/molekyle. Herefter tiltrækkes de til hinanden, altså positive og negative tiltrækkes til hinanden. På den måde bliver der skabt en ionginding mellem de nye negative og positive ladet ioner. Positive ioner er indikeret med et + i toppen. Negative ioner er indikeret med et - i toppen. Negative ladet ioner er hvor de har optaget en elektron og positivt ladet ioner er dem der har afgivet et elektron.

I atomer er de elektroner, der omkredser atomkernen, ordnet i såkaldte skaller, der hver har plads til et bestemt antal elektroner. Da atomerne ifølge oktetreglen "foretrækker" at have den yderste skal (der har indflydelse på atomets kemiske reaktionsevne) fyldt til det maksimale antal elektroner, ses det ofte at atomer (især af reaktionsivrige stoffer) optager eller afgiver elektroner for at opnå, at den yderste (tilbageværende) skal indeholder det størst mulige antal elektroner. Derved bliver atomerne elektrisk ladede, dvs. to sådanne ioner med elektrisk ladning af forskellige fortegn vil tiltrækkes og knytte sig til hinanden på grund af den elektriske tiltrækning mellem dem.

For eksempel er køkkensalt (ca. 97% natriumchlorid) en sammensætning af Na+- og Cl--ioner i forholdet 1:1. Da det neutrale natriumatom har en elektron "i overskud" i forhold til oktetreglen, kan den "overskydende" elektron med fordel afgives til chloratomet, som tilsvarende "mangler" en. En sådan kemisk forbindelse af ioner, bundet sammen af ionbindinger, kaldes for salt.