Kemisk binding

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

En kemisk binding er det fænomen, der binder atomer sammen til molekyler eller salte.

Det er de elektriske kræfter mellem den positivt ladede atomkerne og de negativt ladede elektroner der holder atomerne sammen.

Typer af kemiske bindinger[redigér | redigér wikikode]

  1. Ionbinding er en binding, der opstår på grund af den elektriske tiltrækning mellem to modsat ladede ioner. Fx Na+ og Cl-, som altså danner en ion-binding i mellem sig, og tilsammen altså danner det velkendte køkkensalt, NaCl. Ion-bindinger er samtidig relativt stærke bindinger, som nogle fysiske og kemiske bindinger ikke kan bryde.
  2. Elektronparbinding, tidligere kaldet kovalent binding
    1. upolær elektronparbinding eller upolær kovalent binding, er en binding mellem to atomer hvor forskellen i elektronegativiteten (forkortet ΔEN), ikke overstiger 0,5.
    2. polær elektronpparbinding eller polær kovalent binding, er en binding mellem to atomer hvor forskellen i elektronegativiteten (forkortet ΔEN), ligger mellem 0,5 og 1,7.
  3. Hydrogenbinding er en binding mellem et svagt elektropositivt hydrogenatom og et af de elektronegative atomer som ilt, kvælstof eller fluor.
  4. Metalbinding en sky af elektroner holder positivt ladede metalatomer sammen, se metal.
  5. Kompleksbinding er en bindingstype set i kompleksforbindelser.

Se også[redigér | redigér wikikode]

Ekstern henvisning[redigér | redigér wikikode]

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

Kemi Stub
Denne artikel om kemi er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.