Dieselmotor: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
m Tilføjet Otto til teksten
No edit summary
Linje 1: Linje 1:
[[Fil:2.0TDI 103kW BMM Jetta V.jpg|thumb|2.0 liters [[TDI (motor)|TDI]] dieselmotor i [[VW Jetta V]]]]
[[Fil:2.0TDI 103kW BMM Jetta V.jpg|thumb|2.0 liters [[TDI (motor)|TDI]] dieselmotor i [[VW Jetta V]]]]
<br />
De to mest anvendte principper for [[stempelmotor]]er er [[ottomotor]] og '''dieselmotor''', begge opkaldt efter deres opfindere. [[Rudolf Diesel]] (1858-1913) fra Tyskland udviklede dieselmotoren i 1893-97, og [[Nikolaus August Otto]] (1832-1891)

I en dieselmotor, som er en [[varmekraftmaskine]], indsprøjtes [[dieselolie]] i en komprimeret luftmængde og selvantænder på grund af temperaturen. Derfor bruger dieselmotorer ikke [[tændrør]] som ottomotoren. Før motorstart skal et [[gløderør]] i forkammeret dog opvarmes, så dieselolie, der rammer det, opvarmes. Dette er dog kun nødvendigt for motorer med forkammerteknik.Gløderøret er kun i brug i 5-30 sekunder, da spildvarmen under driften overtager opvarmningen. Nogle dieselmotorer anvendte i stedet et [[glødehoved]], der på nogle motorer forvarmes med en [[blæselampe]].

En dieselmotor kan være enten [[totaktsmotor]] eller [[firetaktsmotor]].

== Totaktsmotorer ==
Store og små totaktsmotorer kombineres som regel med [[turbolader]]e og opnår derved en højere specifik ydelse.

De fleste totaktsmotorer driver enten skibe eller mindre kraftværker.

Siden år [[2000]] har marinemotorer eksisteret med elektronisk styret indsprøjtning af diesel samt elektronisk styret åbning af ventiler. Det første skib, ''Bow Cecil'' ejet af det norske rederi "Odfjell", blev udstyret med en sådan motor af [[MAN B&W Diesel A/S]].

== Firetaktsmotorer ==
Firetaktsmotorer anvendes i dag mange steder i transportindustrien, dels pga. dens høje virkningsgrad, dels pga. dens høje [[drejningsmoment]].

Det var da også momentet, der var argumentet, da man i [[1920'erne]]s USA begyndte at anvende dieselmotorer i [[lastbil]]erne. Kort efter fulgte jernbane[[lokomotiv]]erne; de benytter dog en [[hydraulisk]] [[gearkasse]] eller [[elektrisk transmission]] i modsætning til lastbilernes mekaniske. Det skyldes at en direkte mekanisk overførsel af kraften ikke er solid nok til de kræfter, der bruges i et lokomotiv; drivlinen vil simpelthen blive rykket i stykker. Lokomotiver med elektrisk transmission kaldes [[dieselelektrisk]]e lokomotiver. Dieselelektriske drivliner benyttes i øvrigt også på større [[dumper]]s i [[Mine (råstof)|miner]] og [[stenbrud]].

De første [[traktor]]er med dieselmotor dukkede op i [[1930'erne]]. Og sammen med dem entreprenørmaskinerne ([[gravemaskine]]r, [[bulldozer (bæltekøretøj)|bulldozer]]e osv.).

Den første diesel[[personbil]], en Citroën Rosalie Diesel med Ricardo-forkammerteknik kom på markedet i 1933. Der skulle dog gå 50 år inden dieselen rigtig fik fat i personbilsmarkedet. Det lykkedes først med [[turbolader]]en fra [[1980'erne]] (ofte sammensat med en [[intercooler]]) og siden [[Commonrail indsprøjtning]]en fra slutningen af [[1990'erne]].

Dieselmotorer i biler har visse miljømæssige ulemper, der til dels kan afhjælpes af [[partikelfilter|partikelfiltre]].


== Se også ==
== Se også ==

Versionen fra 2. apr. 2019, 12:29

2.0 liters TDI dieselmotor i VW Jetta V


Se også

Eksterne henvisninger

Wikimedia Commons har medier relateret til: