Se kilde til Sprogø

{{Infoboks ø
| navn                               = Sprogø
| billede                            = Sprogø.jpg
| billedtekst                        = Det "gamle" Sprogø og fyr set fra den sydlige side af øen.<br />''Foto: Erik V. Pedersen 1989''
| kort                               = 
| sted                               = [[Storebælt]]
| koordinater                        = {{coord|55|20|N|10|58|E|type:isle_region:DK|display=title,inline}}
| landkort                           = Sjælland
| areal                              = 1,64
| højeste punkt                      = 
| højde                              = 
| ejer                               = 
| land                               = [[Danmark]] 
| land administrativ inddeling titel = Kommune
| land administrativ inddeling       = [[Slagelse Kommune]]
| land største by                    = 
| land største by folketal           = 
| folketal                           = 
| folketal år                        = 
| befolkningstæthed                  = 
}}
'''Sprogø''' er en lille [[ø]] med [[areal]] på 164 [[hektar|ha]] midt i [[Storebælt]], tilhørende [[Slagelse Kommune]]. Øen bruges som forbindelsespunkt til [[Storebæltsbroen]], der forbinder [[Fyn]] og [[Sjælland]].

== Øens navn ==
[[Stednavn]]et kendes i flere forskellige former.{{hvilke|dato=2023}} En af de ældre er '''Spraa''', <ref>[http://ordnet.dk/ods/ordbog?query=sprog%C3%B8 sprogø — ODS<!-- Bot genereret titel -->]</ref> som også [[Holberg]] anvendte, og som har fået nogle forskere til at mene, at navnet hører sammen med ønavne som [[Mors]], [[Fur]], [[Als]], [[Møn]] og [[Hven]], hvis navne går tilbage til et [[sprog]], der blev talt i dansk område lang tid forud for det [[indoeuropæisk]]e sprog, der tales i dag.{{kilde mangler|dato=september 2022}}

Øens navn er senest og grundigst behandlet af [[Kristian Hald]] i [[1971]],{{kilde mangler|dato=september 2023}} der som grundform antog et [[gammeldansk]] *''sprōgh-'', beslægtet med [[dialekt]]ordet ''sprag'' <ref>[http://ordnet.dk/ods/ordbog?select=Sprag,2&query=sprag Sprag,2 — ODS<!-- Bot genereret titel -->]</ref> og [[aflyd]]sbeslægtet med [[Engelsk (sprog)|engelsk]] ''spray'' (= [[krat]]). Hald anså ønavnet for at være et oprindeligt [[appellativ]],{{bør uddybes|dato=2023}}<!-- Hverken DDO eller enwiki har en definition, der giver mening i sammenhængen. --> der viste til den skovbevoksning på øen, som stadig fandtes i midten af 1600-tallet. Fra sidst i 1600-tallet optræder navnet med efterleddet ''-ø'', der dog først slog endeligt igennem i 1800-tallet.

[[Oluf Nielsen (historiker)|Oluf Nielsen]] foreslog i 1880'erne ''sprove'' (= spejde) som ophav, <ref name=autogeneret2>[http://danmarksstednavne.navneforskning.ku.dk/ Danmarks Stednavne<!-- Bot genereret titel -->]</ref> med tanke på [[Valdemar den Store]]s [[tårn]], hvorfra kongens mænd holdt udkik efter [[Vendere|vendiske]] [[sørøver]]e. Da øen beherskede overfarten mellem [[Korsør]] og [[Nyborg]], var der nok at spejde efter – [[pirat]]er ikke mindst. <ref>[http://fynhistorie.dk/node/12276 Sprogø | fynhistorie.dk<!-- Bot genereret titel -->]</ref>

== Forhistorie ==
Øen er gennem 15.000 år formet af [[is (vand)|isen]], [[hav]]et og [[mennesket|mennesker]]. Således er bakkerne, de såkaldte hatformede bakker på øen, f.eks. Fyrtårnsbakken, formet langs en isrand, der for 13-15.000 år siden strakte sig fra [[Langeland]] til [[Halsskov]]. I årtusinderne derefter udgjorde Sprogø blot et højdedrag inde i et udstrakt [[fastland]], der frem mod 6500 f.Kr. langsomt blev opslugt af en stor havstigning, hvorved Storebælt dannedes. Sprogø kom derved til at ligge centralt placeret midt i bæltet, og har i årtusinder været base for beboelse og en bekvem mellemstation for sejlads mellem landsdelene. De tidligste bønder bosatte sig herude ca. 4000 f.Kr. for at drive [[landbrug]], [[jagt|jage]] og [[fiskeri|fiske]], og øen var derefter beboet i mange af [[Danmarks forhistorie|Danmarks forhistoriske]] perioder.
<ref>{{Cite web |url=http://www.kalmus.dk/Historien/sprogoe.htm |title=sprogoe.htm<!-- Bot genereret titel --> |access-date=22. juli 2005 |archive-date=28. september 2007 |archive-url=https://web.archive.org/web/20070928083559/http://www.kalmus.dk/Historien/sprogoe.htm |url-status=dead }}</ref>

== Valdemar den Store ==
[[Fil:Sprogø Fyr.jpg|thumb|Sprogø Fyr i slutningen af 1800-tallet.]]
I [[1070]] skal [[Adam af Bremen]] have udtalt: "''Mellem Sjælland og Fyn ligger der en meget lille ø, som kaldes Sprogø. Den er en røverkule og en ren rædsel for de forbifarende.''" Sprogø blev på den tid brugt som base af venderne til sørøvertogter. <ref>[http://www.tv2fyn.dk/article/225124:Sprogoe--En-helt-anden-verden Sprogø: En helt anden verden – TV 2/Fyn – Fyn – Nyborg<!-- Bot genereret titel -->]</ref> [[Fyrtårn]]et fra [[1868]] er bygget på resterne af en gammel [[borg]] fra [[1167]], opført af Valdemar den Store. [[Ruin]]erne, der er de ældst daterede fæstningsværker i Danmark, er i dag restaureret af [[Nationalmuseet]]. <ref>{{Cite web |url=http://sundogbaelt.dk/sprogoe/ |title=Sprogø - Sund og Bælt<!-- Bot genereret titel --> |access-date= 1. juni 2016 |archive-date=27. september 2020 |archive-url=https://web.archive.org/web/20200927104745/https://sundogbaelt.dk/sprogoe/ |url-status=dead }}</ref> Kong Valdemars borg var et led i et system af rigsborge, der bl.a. i Storebælt skulle sikre overfarterne og værne mod de vendiske sørøvere, og var af den såkaldte [[kastel]]stype, havde en firkantet ydermur, der afskærmede en borgplads på ca. 26 x 32 m, samt et firkantet tårn. Fundamenterne blev bygget af [[kampesten]] lagt i [[kalk]]mørtel. Derudover har der været anvendt [[munkesten]], som dengang var et helt nyt byggemateriale. I ''Aarbøger for nordisk Oldkyndighed og Historie'' står: "''At datiden lagde megen vægt på anvendelsen af dette nye materiale, synes iblandt andet at fremlyse af den bekendte indskrift på en [[bly]]plade, der blev funden i Valdemar den Stores grav i [[Ringsted]], hvor det særlig omtales, at kongen byggede muren på [[Dannevirke]] og tårnet på Sprogø af brændte mursten.''" <ref>[http://www.archive.org/stream/aarbgerfornord1870norduoft/aarbgerfornord1870norduoft_djvu.txt Full text of "Aarbøger for nordisk oldkyndighed og historie"<!-- Bot genereret titel -->]</ref>

Resterne af den nordlige del af muren omkring Valdemars tårn fremstår i dag som [[Fortidsmindefredning|fredet]] fortidsminde, lige nedenfor fyrtårnet på nordsiden af Fyrtårnsbakken, og kan ses fra tog og bil. [[Arkæolog]]er har fundet murværk, der hører til det ældste [[mursten]]sbyggeri i Danmark. <ref name=autogeneret1>[http://www.kulturarv.dk/1001fortaellinger/da_DK/sprogoe Sprogø, Et fængsel for "løsagtige" kvinder – 1001 fortællinger om Danmark<!-- Bot genereret titel -->]</ref>

Øen nævnes som et af kongens mange jagtområder i kong Valdemars [[jordebog]] fra ca. [[1230]].

Under [[De fredløses krig]] blev Sprogø indtaget af den norske krone og den fredløse [[Marsk Stig]], der befæstede øen og benyttede den som base for den norske konges og de fredløses aktiviteter i de danske farvande i fra 1290 til fredsslutningen i 1308.

[[Korsør]]s ældste [[købstadsrettigheder]] skal være givet i [[1425]] af [[Erik af Pommern]], og indbefattede "''Fægang paa Sprogø''", dvs fri græsning på øen. <ref>[https://runeberg.org/trap/3-2/0639.html 605 (Kongeriget Danmark / 3. Udgave 2. Bind : Frederiksborg, Kjøbenhavns, Holbæk, Sorø og Præstø Amter)<!-- Bot genereret titel -->]</ref>

Omkring [[1520]] bosatte [[Christian II]] [[holland]]ske bønder på Sprogø, hvis efterkommere drev [[landbrug]] der i henved 120 år.

== "Gid du sad på Sprogø!" ==
[[Peder Syv]] omtalte Sprogø, fordi ønavnet indgik i talemåden, kendt fra [[1671]], ''Gid du varst paa Spravø!'' (rettet af Peder Syv selv fra "Spravø" til "Sprovø"), en [[forbandelse]]sformular bygget på tanken om Sprogøe som et ubehageligt opholdssted. <ref name=autogeneret2 /> Kong [[Frederik 2.]] befalede i [[1572]], at der skulle bygges et hus for nødstedte rejsende på Sprogø, så de var sikret mad og overnatning. Han havde selv under en rejse fra [[Kolding]] til [[København]] i [[1569]] oplevet at sidde landfast på øen uden at få hverken vådt eller tørt. Hans søn [[Christian 4.]] overnattede i logiet under en rejse i [[1620]]. I [[1810]] nedbrændte englænderne alle øens bygninger, og under sin hjemrejse fra forhandlinger om [[Kielerfreden]], tilbragte [[Frederik 6.]] i februar [[1814]] fem døgn på Sprogø under kummerlige forhold. I maj samme år fik Generalpostdirektionen ordre om at købe øen af [[stamhus]]et [[Juelsberg]], og hente fem [[bindingsværk]]sbygninger fra Korsør til logi for rejsende. I [[1822]] fik postvæsenet opført en bygning kaldt "Hotellet" med ti værelser for pænere rejsende, og tyve loftsrum til de øvrige. I [[1853]] var prisen for en overnatning på Sprogø i egen seng 64 skilling, men delte man seng med en anden, var prisen kun 48 skilling på hver. Plads i hængekøje eller på madras kostede 32 skilling.
 
Ludvig Holberg måtte under en overfart i [[1709]] selv overnatte på Sprogø, som han kaldte ved øens gamle navn Spraa. <ref>https://books.google.no/books/about/Ludvig_Holbergs_udvalgte_skrifter_del_Ho.html?id=ZiIQAAAAYAAJ&redir_esc=y (s. 251)</ref> Han var ikke særlig tilfreds med forholdene, og [[citat]]et i overskriften er hans. Den eneste seng, man havde at tilbyde rejsende, kostede hele to [[rigsdaler]]. <ref>[http://www.ptt-museum.dk/museumsposten/tidligere_artikler/telegrafi/?id=224 ”Gid du sad på Sprogø” – Museumsposten – © Post & Tele Museum<!-- Bot genereret titel -->]</ref>

== Det 20. århundrede ==
[[Fil:Sprogø fra havnen.jpg|thumb|Kvindehjemmet på Sprogø.]]
I starten af 1900-tallet var øen ejet af [[De Danske Statsbaner]] og tjente som [[telegraf]]station og mellemstation for isbådene, når Storebælt i isvintre frøs til. I [[1922]] blev øen [[Forpagtning|forpagtet]] og dannede rammen om et hjem, som [[De Kellerske Anstalter]] drev for kvinder, som var kendt umyndige på grund af evnesvaghed, men som i virkeligheden ofte bare – ifølge datidens [[moral]]begreber – blev anset som seksuelt løsagtige af myndighederne. Stifteren Christian Keller, der også oprettede [[Livø]]-anstalten for mænd, definerede dem i [[1919]] som "''…den klasse af let åndssvage kvinder, hvis [[erotik]] frembyder en væsentlig fare i det frie samfund for udbredelse af [[kønssygdom]]me''". Et tvangsophold på hjemmet varede [[gennemsnit]]ligt i omkring syv år. Der var plads til omkring 50 kvinder. <ref name=autogeneret1 />

I et læserbrev i ''[[Politiken]]'' i april [[1922]] skrev formanden for Den [[antropologi]]ske komité, Søren Hansen, om nødvendigheden af at oprette anstalten: "''... navnlig fordi det afkom, de bringer til verden, gennemgående er af meget ringe kvalitet''" og at ø-anstaltens "''vigtigste opgave netop skal være at formindske den store økonomiske byrde, som det åndeligt defekte afkom er for samfundet, og at den altså i det lange løb skulle betale sig''". Doktor i special[[pædagogik]] [[Birgit Kirkebæk]] har skrevet Sprogø-pigernes historie, baseret på atten journaler. <ref>[http://politiken.dk/kultur/boger/ECE90712/de-farlige-kvinders-oe/ De farlige kvinders ø – Politiken.dk<!-- Bot genereret titel -->]</ref> [[Jussi Adler-Olsen]] har skrevet [[kriminalroman]]en ''[[Journal 64]]'', også baseret på forholdene ved kvindehjemmet. <ref>{{Cite web |url=http://www.jussiadlerolsen.dk/?page=books_journal64 |title=Jussi Adler Olsen<!-- Bot genereret titel --> |access-date= 2. juli 2012 |archive-date=28. juni 2013 |archive-url=https://web.archive.org/web/20130628221723/http://www.jussiadlerolsen.dk/?page=books_journal64 |url-status=dead }}</ref>

Kvinderne var på Sprogø isoleret fra det øvrige [[samfund]], og drev øen som en landbrugsejendom. Den dækkede ca. 70 [[Tønde land|tønder]] land, indtil den faste forbindelse med Ny-Sprogø mere end fordoblede øens areal.

Kvindehjemmet på Sprogø fungerede i knap 40 år, idet den sidste kvinde forlod anstalten 1. april 1961.<ref>[https://aoh.dk/artikel/lserklubben-tager-til-sprog-en-med-de-mange-myter Læserklubben tager til Sprogø, øen med de mange myter | Herning Folkeblad<!-- Botgenereret titel -->]</ref>

== Storebæltsbroprojektet ==
{{ingen kilder|dette afsnit|dato=december 2019}}
Før Sprogø blev landfast i [[1997]] var det en 0,38 km² stor ø.

Efter etableringen af broanlæggene er arealet ca. firdoblet til 1,52 km². Sprogø fyr blev fredet i [[1987]],<ref>[https://www.kulturarv.dk/fbb/sagvis.pub?sag=8375516 FBB - sag] hentet 8. februar 2021</ref> et år før vedtagelsen af [[Storebæltsbroen]] i [[Folketinget]]. Broprojektet har derfor måttet tage hensyn til det gamle fyrtårn, omend det ikke er muligt at gøre holdt og bese fyret.

Den sydlige del af øen er [[Naturfredning|fredet]] og lukket for offentligheden af hensyn til en bestand af [[klokkefrø]]er og den særlige [[Flora (botanik)|flora]], som er betinget af det særlige Storebælts[[klima]] med ringe [[nedbør]] og mange solskinstimer.

== Referencer ==
{{Reflist|2}}

== Eksterne henvisninger ==
{{Commonscat|Sprogø}}
* http://www.fyrtaarne.dk/sprogoe.html
* http://www.sundogbaelt.dk/Corporate/Presse/Billeder/Storebaelt/Fotos.htm {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20070929180110/http://www.sundogbaelt.dk/Corporate/Presse/Billeder/Storebaelt/Fotos.htm |date=29. september 2007 }} – billedeserie af Storebæltsbroen og Sprogø.
* [http://www.kulturarv.dk/1001fortaellinger/da_DK/sprogoe Sprogø – Kulturarvsstyrelsens fortællinger om Sprogø]

{{Øer i Danmark}}
{{autoritetsdata}}

[[Kategori:Sprogø| ]]