Sterdebøl (Bordelum)

Koordinater: 54°38′35.22″N 8°54′29.02″Ø / 54.6431167°N 8.9080611°Ø / 54.6431167; 8.9080611
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Sterdebøl (dansk) eller Sterdebüll (tysk) er en landsby beliggende nord for Bordelum ved den syd-slesvigske vestkyst. Administrativt hører landsbyen under Bordelum Kommune i Nordfrislands kreds i den nordtyske delstat Slesvig-Holsten. Med under Sterdebøl hører Sterdebølgaard. I kirkelig henseende hører Sterdebøl under Bordelum Sogn. Sognet lå i Nørre Gøs Herred (Bredsted Amt), da området tilhørte Danmark[1].

Sterdebøl er første gang nævnt 1483. Forleddet referer til stert[2], oldnordisk stertr, på dansk svarende til stjært som i stednavne beskriver f.eks. en fra kysten udløbende smal landstrimmel eller hale[3]. På nordfrisisk skrives landsbyen Steerdebel: Marsken vest for landsbyen blev inddiget omkring 1466 (Sterdebøl Gammelkog) og omkring 1520 (Sterdebøl Nykog)[4]. Vandet fra kogene udledtes ved Bordelumsil, hvor bredstederne have tidligere påtænkt et større havneanlæg, men planen kom ikke til udførelse inden Reussenkogene inddigedes 1788. Kogene benyttede til dels til kornavl[5].

Få km syd ved Hatsted Marsk ligger der et andet Sterdebøl.

Noter[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ M. Mørk Hansen og C. L. Nielsen: Kirkelig Statistik over Slesvig Stift: Med historiske og topografiske bemærkninger, 1. bind, Kjøbenhavn 1863, s. 137
  2. ^ Wolfgang Laur: Historisches Ortsnamenlexikon von Schleswig-Holstein, 2. oplag, Neumünster 1992, s. 621
  3. ^ Den danske ordbog: Stjært
  4. ^ Kunz/Panten, Die Köge Nordfriesland, Nordfriisk Instituut, Bredsted 1997
  5. ^ M. Mørk Hansen og C. L. Nielsen: Kirkelig Statistik over Slesvig Stift: Med historiske og topografiske bemærkninger, 1. bind, Kjøbenhavn 1863, s. 138

54°38′35.22″N 8°54′29.02″Ø / 54.6431167°N 8.9080611°Ø / 54.6431167; 8.9080611