Sultanatet Adel

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Broom icon.svgDenne artikel behøver tilrettelse af sproget.
Sproget i denne artikel er af lav kvalitet på grund af stavefejl, grammatikfejl, uklare formuleringer eller sin uencyklopædiske stil.
Du kan hjælpe Wikipedia ved at forbedre teksten.
Sultanatet Adel
1415–1577
Sultanatet Adels flag
Flag
Sultanatet Adels geografiske placering
Adel er markeret med grøn.
Hovedstad Zeila (1415-1420)
Dakkar (1420-1520)
Harar (1520-1577)
Aussa (1577-1577)
Styreform Monarki
Sultan
- 1415-1422 (første)
SabiradDīn SaʿadadDīn
- 1555-1559 (sidste)
Barakat ʿUmarDīn
Historie
- Etableret
1415
- Ophørt
1577

Sultanatet Adel også kendt som kongeriget Adel var en muslimsk stat det lagde på Afrikas Horn. Adel blev grundlagt af Sabr ad-Din II, efter at Sultanatet Ifat falde til Etiopien. Adel varede fra 1415 til 1577.

Historie[redigér | redigér wikikode]

I 1415 returnere Sa'ad ad-Din II som var den ældste søn af den sidste sultan af Ifat. i 1410 havde hans familie flygtet til Yemen efter at Etiopien havde ødelagt Ifat sultanet. Adel begynde hurtigt at få kontrol over meget af det land som havde været kontoleret af Ifat sultantet.

I det 16. århundrede organiserede Adal en effektiv hær ledet af Imam Ahmad ibn Ibrahim al-Ghazi, der invaderede Etiopien, invasionen er kendt som Etiopia–Adal krigen.

Under krigen bragte Ahmed gjorde han brug af kanoner der var leveret af det Osmanniske rige, som blev indsat mod de etiopiske styrker og deres portugisiske allierede som var ledet af Cristóvão da Gama. Efter døden af Imam Ahmad mistede Adal Sultanatet det meste af sit territorium til Etiopien. I 1550 overtog Nur ibn Mujahid magt efter at han dræbte den etiopiske kejser Gelawdewos.

På grund af konstante Oromo angreb kæmpede både Adal og Etiopiens herskerne for at konsolidere magten uden for deres riger. Under Muhammed Jasas styre i 1577 flyttede han hovedstaden fra Harar til Aussa. Adal sultanatet sluttede senere på grund af for mange og meget magtkampene mellem Afar.

Økonomi[redigér | redigér wikikode]

Adal havde relationer og engageret sig i handel med andre lande i Nærorienten, Europa og Sydasien. Mange af de historiske byer i Afrikas Horn som Abasa og Berbera blomstrede under sin regeringstid med gårdhavehuse, moskéer, helligdomme, murede kabinetter og bymurer. Adal nåede sit højdepunkt øknomisk i det 14. århundrede ved handel med slaver, elfenben og andre varer med byområder og kongeriger på den arabiske halvø gennem dens vigtigste havn Zeila.

Militær[redigér | redigér wikikode]

Adalit-militæret blev opdelt i flere sektioner som infanteriet bestående af sværd, bueskytter og lansere, som blev beordret af forskellige generaler og løjtnanter . Disse kræfter blev komplimenteret af en kavaleristyrke og senere i sultanatet historie ved hjælp af skydevåben og kanoner under Etiopia–Adal krigen. De forskellige divisioner blev symboliseret med et tydeligt flag.

Adal soldaterne iførte sig selv i udførlige hjelme og stål rustning bestående af ringbrynje. Kavaleriet af Adel iførte sig i beskyttelses hjelme, der dækkede hele ansigtet bortset fra øjnene, de bar også en brystblade. Ved belejringer brugte Adel stiger til at klatre op af bygninger og bjerge og bakker.[1]

Sultaner af Adal[redigér | redigér wikikode]

Navn Regeringstid
SabiradDīn SaʿadadDīn 1415–1422
Mansur SaʿadadDīn 1422–1424
JamaladDīn SaʿadadDīn 1424–1433
AḥmedudDīn "Badlay" SaʿadadDīn 1433–1445
Maḥamed AḥmedudDīn 1445–1472
ShamsadDin Maḥamed 1472–1488
Maḥamed ʿAsharadDīn 1488–1518
Maḥamed Abūbakar Maḥfūẓ 1518–1519
Abūbakar Maḥamed 1518–1526
Garād Abūn ʿAdādshe 1519–1525
UmarDīn Maḥamed 1526–1553
Ali ʿUmarDīn 1553–1555
Barakat ʿUmarDīn 1555–1559

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ "Adal Sultanate". Wikipedia. Hentet 30. juni 2018.