Svend

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Disambig bordered fade.svg For ordet som stillingsbetegnelse, se svend.

Svend er et drengenavn, der via olddansk "Swæn" stammer fra oldnordisk "Sveinn", hvis betydning er "fri mand i en andens tjeneste". Navnet forekommer på dansk også i varianterne Sven, Svenning, Svenn, Svenne, Svein og Sveinn, og ifølge Danmarks Statistik bærer over 27.500 danskere et af disse navne. Deraf hedder 24.000 Svend.

På dansk kan ordet også bruges som betegnelse for en mand, samt som stillingsbetegnelse. Sammen med Karl og Bonde hører Svend til blandt de mest almindelige gammeldanske personnavne, og har givet ophav til stednavnet Svenstrup, som der findes henved 30 af, fordelt over hele landet. Svend optræder som kongenavn, da en ny æt kommer på tronen i Danmark på 900-tallet. Ifølge Adam af Bremen hed også Gorm den gamles bedstefar Suein, og var indvandret fra Normandiet. Brugen af det typiske bondenavn i kongehuset tyder på, at knytlingerne ikke hørte til de gamle kongeslægter, men har slået sig op under vikingetogterne. [1]

Kendte personer med navnet[redigér | redigér wikikode]

Kongelige[redigér | redigér wikikode]

Øvrige[redigér | redigér wikikode]

Navnet anvendt i fiktion[redigér | redigér wikikode]

Fodnoter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Kristian Hald: Personnavne i Danmark – oldtiden (s. 62-63), Dansk historisk Fællesforenings håndbøger, København 1974