Svinekrigen (1859)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Svinekrigen
Foreslåede grænser:                      Gennem Harostrædet, favoriseret af USA                      Gennem Rosariostrædet, favoriseret af Storbritannien                      Gennem San Juan-kanalen, kompromisforslag
Foreslåede grænser:

                     Gennem Harostrædet, favoriseret af USA                      Gennem Rosariostrædet, favoriseret af Storbritannien                      Gennem San Juan-kanalen, kompromisforslag

Dato 15. juni – oktober 1859 (tropper stationerede på San Juan Island til 1874)
Sted San Juan Islands
Resultat San Juan Islands gives til USA for tredjeparts voldgift
Parter
USA USA Storbritannien Storbritannien
Ledere
Silas Casey Robert Lambert Baynes
Styrke
461 soldater, 14 kanoner 2 140 soldater; 5 krigsfartøjer med 70 kanoner
Tab
ingen en gris

Svinekrigen (engelsk: Pig War, Pig Episode, San Juan Boundary Dispute eller Northwestern Boundary Dispute) var en grænsekonflikt i 1859 mellem Storbritannien og USA med hensyn til grænsen mellem Canada og USA ved Stillehavet. Konfliktens navn refererer til, at det eneste offer var en gris.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Grisen som udløste konflikten var af racen Large Black.

Grænsen mellem USA og Canada i denne region var fastlagt i en traktat fra 15. juni 1846, navngivet Oregon-traktaten, som blev skrevet ned til, at grænsen gik langs den 49. breddegrad og i midten af ​​kanalen som deler Vancouver Island fra fastlandet, og i midten af ​​Juan de Fuca-strædet frem til Stillehavet. Men der er faktisk to stræder, der kunne kaldes midten af ​​kanalen: Harostrædet, langs vestsiden af ​​San Juan Islands og Rosariostrædet, langs den østlige side. Derfor gjorde både USA og England krav på øerne.

Præcis 13 år senere var uklarheden anledning til en åben konflikt. Den 15. juni 1859 skød den amerikanske bonde Lyman Cutlar en fremmed gris som han opdagede på sin landbrugsmark. Grisen tilhørte en irer som var ansat hos Hudson's Bay Company. De britiske myndigheder truede Cutlar med fængsel og de amerikanske nybyggere reagerede ved at bede om militær bistand fra den amerikanske hær. Storbritannien sendte tre krigsskibe til området og i flere dage var truslen om krig stor, men ingen skud blev affyret.

Den amerikanske præsident James Buchanan sendte i september general Winfield Scott, sammen med guvernør James Douglas, til San Juan Island for at løse krisen. Resultatet var, at begge parter enedes om at fastholde den fælles besættelse, men på et reduceret omfang. Den britiske lejr blev etableret på nordsiden af øen for at sikre den nemme pleje og nem adgang og den amerikanske lejr blev etableret på sydsiden af øen på et højt punkt, bekvemt for artilleri.

Først tolv år senere bestemte en kommission under ledelse af den tyske kejser Wilhelm 1. at San Juan Islands skulle blive amerikansk territorium.