Système universitaire de documentation

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Skærmbillede fra Système Universitaire de Documentation (Sudoc)s hjemmeside

Système universitaire de documentation (SUDOC) gør det muligt for franske universitetsbiblioteker og biblioteker på andre højere uddannelsesinstitutioner at skabe en oversigt over dokumenter i deres varetægt.

Det er Agence bibliographique de l'enseignement supérieur (ABES) som står i spidsen for at oprette, vedligeholde og udvikle kataloget og andre nationale applikationer (STAR, Calames).

I september 2011 indeholdt kataloget mere end 10 millioner referencer til monografier, afhandlinger, tidsskrifter og andre typer dokumenter inklusive deres fysiske placering[1].

SUDOCs kartotek gør det muligt at udføre bibliografiske søgninger i biblioteker på franske universiteter og andre højere læreanstalter.

Kilder[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ Revue Arabesques n°64 Arkiveret 11. oktober 2016 hos Wayback Machine, p. 22

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]