Tandlægeskræk

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning

Begrebet tandlægeskræk (også kaldet odontofobi [od̥ʌntofob̥iːˀ]) dækker over samtlige former for frygt eller nervøsitet i forbindelse med tandlægebehandling og tandlægebesøg. Frygten er ikke målrettet tandlægen som person, men ofte behandlingen og de smerter, som denne kan medføre. Ofte viser det sig, at tandlægeskræk opstår efter en ubehagelig oplevelse hos en tandlæge. Det er ikke psykisk lidelse men en fobi, som man selv udvikler. Det er derfor ikke noget, som man fødes med. [1].

Tandlægeskræk i praksis[redigér | redigér wikikode]

Det vurderes, at omkring 20 % af den danske befolkning lider af en eller anden grad af tandlægeskræk.[2] Tandlægeskræk giver i de fleste tilfælde anledning til en ond cirkel, hvor patient undgår undersøgelser og behandlinger, hvilket blot gør fremtidige behandlinger endnu værre. I kraft at tandlægeskræk er en subjektivt betinget lidelse, der ofte skyldes, at patienten tidligere har haft ubehagelige oplevelser hos en tandlæge, består behandlingen i at overvinde sin frygt og besøge en tandlæge, man har tillid til. Får man en god oplevelse der, kan det bidrage til, at den irrationelle angst forsvinder.[3]

Referencer[redigér | redigér wikikode]