Thorbjørn Olesen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Thorbjørn Olesen

Personlig information
Født 21. december 1989 (34 år)
Hareskovby, Danmark
Bopæl London, England
Uddannelse og virke
Beskæftigelse Professionel golfspiller Rediger på Wikidata
Deltog i Golf under sommer-OL 2016 Rediger på Wikidata
Eksterne henvisninger
Thorbjørn Olesens hjemmeside Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Jacob Thorbjørn Olesen (født 21. december 1989) er en dansk professionel golfspiller.

Liv og karriere[redigér | rediger kildetekst]

Thorbjørn Olesen blev født i Hareskovby (Furesø Kommune) og blev professionel golfspiller i 2008.

Thorbjørn Olesen startede med at spille golf i en alder af syv år. Faren havde taget ham med ud på banen, fordi broren ikke kunne spille, og hurtigt blev han bidt af det. I år 2000, da han var 10 år, opdagede den dengang nyansatte klubpro i Værløse Golfklub, Lars Nysøe, ham under en træning. Allerede da så han et kæmpe potentiale i den unge dreng, og bare to år senere vandt han seniorenes klubmesterskab i klubben – som bare 12-årig.

Han sluttede som nummer fire på third-level pro-touren Nordic League's pengeliste i 2009, efter at have vundet tre turneringer. Ved kvalifikationsturneringen til European Tour i 2009 sluttede Olesen et slag fra en direkte kvalifikation til European Tour. I stedet kvalificerede han sig til Europas 2. division indenfor golf, Challenge Touren, for 2010-sæsonen. I sin debutsæson på Challenge Touren vandt han sin første sejr, The Princess, afholdt i Sverige i juli måned. [1] Thorbjørn Olesen sluttede som nummer tre på Challenge Touren i hans debutsæson. Dermed kvalificerede han sig til European Tour i sæsonen 2011. I hans debutsæson på European Tour sluttede han som nummer 48 efter at have sluttet nummer 2 i hele 3 turneringer. Den 1. april 2012 vandt Olesen sin første sejr på European Tour, da han efter en finalerunde i 69 slag, 3-under-par, vandt Sicilian Open foran engelske Chris Wood.

29. juli 2019 blev han anholdt i lufthavnen Heathrow i London efter en flyvetur fra Nashville til London på grund af anklager om upassende opførsel. Senere blev han tiltalt for "sexual assault on a female", hvilket dækker over berøring af seksuel karakter uden samtykke, "assault by beating", som i engelsk lov dækker over et overfald af mindre grov karakter, samt for at være beruset på flyet. Han erklærede sig ved flere høringer uskyldig i de tre forhold, han var tiltalt for. Retssagen blev berammet til december 2021[2][3][4] Den 8. december 2021 blev Olesen frikendt for alle forhold ved en domstol i London.[5]

Professionelle sejre (12)[redigér | rediger kildetekst]

European Tour sejre (7)[redigér | rediger kildetekst]

Nr. Dato Turnering Vinderscore Sejrsmargin Runner(s)-up
1 1. april 2012 Sicilian Open -15 (68–69–67–69=273) 1 slag England Chris Wood
2 26. oktober 2014 ISPS HANDA Perth International -17 (64-69-67-69 = 271) 3 slag Frankrig Victor Dubuisson
3 4. oktober 2015 Alfred Dunhill Links Championship -18 (68-66-65-71 = 270) 2 slag USA Brooks Koepka, USA Chris Stroud
4 6. november 2016 Turkish Airlines Open -20 (65-62-68-69 = 264) 3 slag England David Horsey, Kina Li Haotong
5 3. juni 2018 Italian Open -22 (65-68-65-64 = 262) 1 slag Italien Fransesco Molinari
6 8. maj 2022 Betfred British Masters -10 (66-70-69-73 = 278) 1 slag Sverige Sebastian Söderberg
7 19. februar 2023 Thailand Masters -24 (67-67-64-66) = 264 4 slag Yannik Paul

Challenge Tour sejre (1)[redigér | rediger kildetekst]

Nr. Dato Turnering Vinderscore Sejrsmargin Runner(s)-up
1 4. juli 2010 The Princess -14 (69–66–65–70=270) 2 slag Sverige Peter Gustafsson, Østrig Bernd Wiesberger

Nordic League sejre (4)[redigér | rediger kildetekst]

Nr. Dato Turnering Vinderscore Sejrsmargin Runner(s)-up
1 22. oktober 2008 Ecco Tour Qualification -10 (67-67=134) 2 slag Sverige Petter Bocian
2 22. januar 2009 Hi5 Pro Tour Oliva Nova Open -1 (74-73-68=215) 1 slag England Sean Elliott, Danmark Kristian Nielsen
3 29. januar 2009 Hi5 Pro Tour Open de Quara -3 (70-70-73=213) Omspil England Peter James
4 15. august 2009 JELD-WEN Masters -9 (71–65–71=207) 3 slag Danmark Kristian Nielsen

Kilder[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ Golf.dk, 4. juli 2010 – Thorbjørns totaltriumf
  2. ^ PA Media (6. august 2019). "Ryder Cup winner Thorbjørn Olesen charged with sexual assault on flight". theguardian.com (engelsk). Hentet 1. maj 2021.
  3. ^ Ritzau (21. august 2019). "Olesen risikerer en tur i fængsel efter flyeskapader". sport.tv2.dk. Hentet 1. maj 2021.
  4. ^ Beall, Joel (2. juli 2020). "European Ryder Cupper apologizes to fans for sexual assault charge". Golf Digest (engelsk). Hentet 1. maj 2021.
  5. ^ Nielsen, Allan (8. december 2021). "Thorbjørn Olesen er frikendt for alle tiltaler ved retten i London". Politiken. Hentet 8. december 2021.

Eksterne links[redigér | rediger kildetekst]

Priser
Foregående:
2011
Mie Ø. Nielsen
i svømning
Årets fund i dansk idræt
2012
i golf
Efterfølgende:
2013
Emma Aastrand Jørgensen
i kajakroning