Timanhøjene

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Timanhøjderne)
Gå til: navigation, søg
Timanhøjdernes beliggenhed.

Timan eller Timanhøjene (russisk: Тиманский кряж, tr. Timanskij krjazj) er et højdedrag længst mod nord i Europæiske Rusland. Størstedelen af Timanhøjene ligger i Republikken Komi, mens den allernordligste del ligger i Nenetskij autonome okrug og Arkhangelsk oblast. Højeste punkt i Timan er Tjetlasskij klippen på 471 m.o.h..[1]

Timanhøjene, som ligger vest for de nordlige Uralbjerge, er en del af den Østeuropæiske Slette, der ligger vest for floden Petjora og deler det Nordrussiske Lavland i en vestlig og en østlig del. Timan ender ved Barentshavet i nord.

Timanhøjene, der ligger i Taiga- og Tundrabælterne, kendetegnes af et bakket og bjergrigt landskab, der er blevet slebet og formet af ismasserne under istiderne. Flere floder har deres kilder i Timanhøjene. De vigtigste er Petjoras bifloder Izjma, Mesen og Vytjegda, der er en biflod til Nordlige Dvina.

Den største by i det ellers tyndt befolkede Timan er Ukhta, der blev grundlagt i 1930'erne for at åbne Timan for udvinding af råstoffer. I Timan-området findes mange forskellige mineralforekomster − blandt andet gas, olie, bauxit og mineraler indeholdende titan.[1]

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ a b Den Store Sovjetiske Encyklopædi: Timan, (Russisk), hentet 4. januar 2015.

Koordinater: 64°36′N 50°24′Ø / 64.6°N 50.4°Ø / 64.6; 50.4