Titicaca-søen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Titicaca-søen
Titicaca-søen, Bolivia
Titicaca-søen, Bolivia
Overblik
Land Bolivia, Peru
Oplandsareal 58.000 km²
Overfladeareal 8.372 km²
Middeldybde 107 m
Maks. dybde 281 m
Vandvolumen 893 km³
Vandspejlskote 3.812,00 m

Titicaca-søen ligger i Andesbjergene på grænsen mellem Peru og Bolivia. Vandoverfladen ligger 3812 meter over havet, hvilket gør Titicaca til en af jordklodens højest beliggende søer. Søens areal er 8.372 km².

Søen er ca. 190 kilometer lang, 80 bred på det bredeste sted og har en maksimumdybde på 284 meter. Søen har 41 øer, hvoraf flere er beboede. Mest kendt er øerne Amatani og Taquile samt Soløen og Måneøen.

Titicacasøen har stor betydning i de præcolumbianske kulturers mytologi. Soløen er stedet hvor inkaernes stamfædre, søskende- og ægteparet Manco Capac og Mama Ocllo, blev skabt/født. Manco Capac er den første Sapa Inka.

Fra en af Urufolkets siv-øer

Flere højkulturer har efterladt sig spor i området, herunder Tiwanaku-kulturen (ca. 400 f.Kr. - 1.000 e.Kr.) ved den bolivianske bredd bliver betragtet som en af de centrale kulturer før Inkariget. Aymaraerne har i tusinder af år beboet området, hvor også uruerne er bosat. Uruerne skabte kunstige øer til beboelse og er i dag en af søens turistattraktioner.

Den bolivianske del af Titicacasøen huser den bolivianske flåde.

Panorama over Titicaca-søen
:Image:Panorama Lac Titicaca - Décembre 2006.jpg
Panorama over Titicaca-søen


Sydamerikansk geografiSpire
Denne artikel om sydamerikansk geografi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
Geografi

15°50′S 69°20′V / 15.833°S 69.333°V / -15.833; -69.333