Trævlemunde

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Cephalochordata (Trævlemunde)
Lancetfisk Branchiostoma lanceolatum
Lancetfisk Branchiostoma lanceolatum
Videnskabelig klassifikation
Rige Animalia (dyr)
Række Chordata (Chordater)
Underrække Cephalochordata
Haeckel, 1866[1]
Hjælp til læsning af taksobokse

Trævlemunde (Cephalochordater), er en lille gruppe af primitive chordater, der regnes som en søstergruppe til hvirveldyr (vertebrata) og sækdyr (Urochordata).

(1) Hjerneganglie, (2) rygstreng, (3) dorsal nervestreng, (4) hale, (5) anus, (6) tarm, (7) blodkredløb, (8) atriopore, (9) gællesæk, (10) gællegitter, (11) svælg, (12) mundhule, (13) cirri, (14) mund, (15) kønskirtler (ovarier eller testikler), (16) lysfølsom plet, (17) nerver, (18) bugfinne, (19) leverblindsæk

Karakteristisk for trævlemunde er deres aflange krop opdelt i segmenter og med en rygstreng (notochord), der strækker sig gennem hele kroppens længde. De lever af mikoskopiske organismer, som de filtrere ud af vandet med deres gællegitter. To rækker af tentakler (cirri) sidder omkring mundåbningen og udgør et filter, der forhindrer større partikler i at komme ned i gællesækken.[2] Epitelcilier på indersiden af munden og svælget danner et specialiseret "hjulorgan", der danner vandstrømmen gennem gællesækken, hvor føden sigtes fra. Det overskydende vand passerer ud af kroppen gennem atrioporen.

I danske farvande findes en enkelt art, lancetfisk (Branchiostoma lanceolatum), der lever nedgravet i groft sand og bliver 5-6 cm lang. På verdensplan findes 30-35 forskellige arter, alle med meget ens opbygning og størrelse fra 3 cm til 8 cm.

Evolution[redigér | redigér wikikode]

Trævlemunde er meget små og har ingen hårde dele, hvilket gør at man kender meget få fossiler. Det mest berømte fossil er Pikaia, fundet i skifer fra det mellemste Kabrium i Burgess Shale, British Columbia. En anden og ældre fossil trævlemunde, Yunnanozoon, er for nyligt fundet i det sydlige Kina. Det stammer fra den tidlige kambriske periode.

Cephalochordaterne menes at have udskilt sig fra resten af chordaterne for cirka 700 til 650 millioner år siden.[3] Fylogenien nedenfor er baseret på en kombination af karakterer fra uddøde[4] og nulevende arter.

Chordata
Cephalochordata

Pikaia gracilens Walcott 1911


Leptocardii

Cathaymyrus Shu, Conway Morris & Zhang 1996


Acrania

Palaeobranchiostoma hamatotergum Oelofsen & Loock 1981


Branchiostomiformes

Asymmetron Peters 1876




Epigonichthys Andrews 1893



Branchiostoma Costa 1834







Olfactores

Sækdyr (søpunge og salper)



Hvirveldyr (Craniata)





Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Nielsen, C. (July 2012). "The authorship of higher chordate taxa". Zoologica Scripta. 41 (4): 435-436. doi:10.1111/j.1463-6409.2012.00536.x. 
  2. ^ V., Kardong, Kenneth (2015-01-01). Vertebrates : comparative anatomy, function, evolution. McGraw-Hill. ISBN 9780078023026. OCLC 910511685. 
  3. ^ Erwin et al. (2011) The Cambrian Conundrum: Early Divergence and Later Ecological Success in the Early History of Animals. Science 334: 1091-1097.
  4. ^ Haaramo, Mikko. Cephalochordata – lancelets. Hentet 2013-10-22.