Tredjegenerationsdatamat

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning

En tredjegenerationsdatamat er en datamat opbygget med integrerede kredsløb.

Integrerede kredsløb blev opfundet uafhængigt af Jack St. Clair Kilby og Robert Noyce i perioden 1959-1961. Integrerede kredsløb samlede flere hundrede transistorer i en enkelt komponent og gjorde det muligt at bygge datamater der var langt mindre, billigere at bygge, og brugte mindre energi end andengenerationsdatamater.

De første tredjegenerationsdatamater blev bygget i 1963 til rumfart (Apollo Guidance Computer) og militære formål, bl.a. til styring af LGM-30 Minuteman interkontinental ballistisk missil.

Integrerede kredsløb muliggjorde meget store datamater som IBM System/360, men gjorde det samtidigt muligt at fremstille mindre, billigere computere kendt som minicomputere. Eksempler på minicomputere er DEC PDP-11 og DEC VAX som gjorde Digital Equipment Corporation til det næststørste computerfirma efter IBM, Data Generals Nova, Hewlett-Packards HP-2116, m.fl.

Se også[redigér | redigér wikikode]