UÇK
UÇK | |
---|---|
Grundlæggelse | 1993 |
Opløsning | 20. september 1999 |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Kosovos Befrielseshær (UÇK; albansk: Ushtria Çlirimtare e Kosovës) var en etnisk albansk separatistmilits, der søgte adskillelse af Kosovo, hvoraf langt størstedelen er beboet af albanere, fra Den Føderale Republik Jugoslavien (FRJ) og Serbien i løbet af 1990'erne. Albansk nationalisme var en central grundsætning i UÇK, og mange i bevægelsens rækker støttede oprettelsen af et Stor-Albanien, som ville omfatte alle albanere på Balkan og lagde vægt på albansk kultur, etnicitet og nation. Under hele sin eksistens blev UCK udpeget som en terrorgruppe af FRJ.[1]
Historie
[redigér | rediger kildetekst]Militære forløbere for UÇK begyndte i slutningen af 1980'erne med væbnet modstand mod jugoslavisk politi, der forsøgte at tage albanske aktivister i sin varetægt.[2] I begyndelsen af 1990'erne var der angreb på politistyrker og embedsmænd fra efterretningstjenesten, som misbrugte albanske civile.[2] I midten af 1998 var UÇK involveret i direkte kamphandlinger, selvom den var underlegen hvad angik antal og ildkraft.[2] Konflikten eskalerede fra 1997 og frem som resultat af, at den jugoslaviske hær gengældte angrebene med at undertrykke regionens beboere, hvilket resulterede i befolkningsfordrivelser.[3][4] Blodsudgydelserne, etnisk udrensning af tusinder af albanere, der flygtede ind i nabolandene, og krisens potentiale til at destabilisere regionen, fremkaldte intervention fra internationale organisationer, såsom FN, NATO og internationale NGOer.[5][6] NATO støttede UÇK og intervenerede på dets vegne i marts 1999.[7]
I september 1999, med kampene om og en international styrke på plads i Kosovo, blev UÇK officielt opløst, og tusindvis af dens medlemmer gik ind i Kosovos Beskyttelseskorps, et civilt nødbeskyttelsesorgan, der erstattede UÇK og Kosovos politistyrke, som beskrevet i De Forenede Nationers Sikkerhedsråds resolution 1244, der autorisede en international civil og militær tilstedeværelse i FRJ. Afslutningen på Kosovo-krigen resulterede i fremkomsten af guerillagrupper og politiske organisationer fra UÇK, som fortsatte med voldelige kampe i Preševo-dalen i det sydlige Serbien (1999-2001) og oprør i det nordvestlige Makedonien (2001), hvilket resulterede i fredsforhandlinger og større albanske rettigheder.[8] Tidligere UÇK-ledere gik også ind i politik, nogle af dem nåede højt rangerede stillinger.
UÇK modtog store midler fra albanske organisationer i diasporaen.
Efterspil
[redigér | rediger kildetekst]Der har været påstande om, at bevægelsen brugte narkoterrorisme, en blanding af narkotikashandel og terrorisme, til at finansiere sine operationer.[9][10] UÇK begik overgreb og krigsforbrydelser under og efter konflikten, såsom massakrer på civile, oprettelse af fangelejre og ødelæggelse af vigtig kulturarv.[11] I april 2014 overvejede og godkendte Kosovos nationalforsamling oprettelsen af en særlig domstol (Kosovo Specialist Chambers and Specialist Procureur's Office) i Haag, Holland, til at behandle sager, der involverede forbrydelser og andre alvorlige overgreb angiveligt begået i 1999-2000 af medlemmer af UÇK.[12] I juni 2020 rejste domstolen tiltaler for forbrydelse mod menneskeheden og krigsforbrydelser mod en række tidligere UÇK-medlemmer, herunder den tidligere præsident for Kosovo Hashim Thaçi.[13]
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ^ "MIPT Terrorism Knowledge Base". Arkiveret fra originalen den 2. april 2007. Hentet 2006-05-19.
{{cite web}}
: CS1-vedligeholdelse: BOT: original-url status ukendt (link) fra en web.archive.org kopi dateret 2. april 2007 - ^ a b c Perritt 2008, s. 62.
- ^ Yoshihara 2006, s. 67–68.
- ^ Goldman, Minton F. (1997). Revolution and change in Central and Eastern Europe: Political, economic, and social challenges. Armonk: ME Sharpe. s. 308, 373. ISBN 9780765639011.
- ^ Jordan, Robert S. (2001). International organizations: A comparative approach to the management of cooperation. Greenwood Publishing Group. s. 129. ISBN 9780275965495.
- ^ Yoshihara 2006, s. 71.
- ^ "NATO Gives Air Support to KLA Forces". The Washington Post. 2. juni 1999.
{{cite news}}
: CS1-vedligeholdelse: url-status (link) - ^ Koktsidis & Dam 2008, s. 161.
- ^ Narco-terrorism: international drug trafficking and terrorism, a dangerous mix : hearing before the Committee on the Judiciary, One Hundred Eighth Congress, first session. United States Senate U.S. G.P.O. 20. maj 2003. s. 111.
- ^ Perritt 2008, s. 88–93.
- ^ UNDER ORDERS: War Crimes in Kosovo. executive summary Arkiveret 13. oktober 2017 hos Wayback Machine. hrw.org (2001)
- ^ "Kosovo court to be established in The Hague". Government of the Netherlands. 15. januar 2016. Hentet 16. januar 2016.
- ^ "Kosovo President Thaci faces war crimes indictment". BBC News. 2020-06-24.
Eksterne kilder
[redigér | rediger kildetekst]- Kilde: Bjørn Andersen: Fra Kosovo til Kosóva. Amerikansk og Europæisk udenrigspolitik – i Machiavelli's og Clausewitz' fodspor? (fsv angår den militære strategi og taktik) og forskellige udgaver af Albansk Almanak (fsv angår etableringen af TMK og forløbet siden 1999) og derigennem på søgning i mange medier fra 1998 og frem.
- DUPI's rapport om Humanitær Intervention, som er diskuteret i Albanske Studier (2002) tilligemed udenrigsministerens redegørelse af 14. marts 2000 om emnet til Folketinget
Wikimedia Commons har medier relateret til: |