Albansk (sprog)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Albansk
(Shqip)
Talt i: Balkan, i Syditalien og af albanere i udlandet.
Talere i alt: 7,6 million[1]
Sprogstamme: Indoeuropæisk
 Albansk
 
Skriftsystem: Albansk variant af det latinske alfabet 
Kategori (kilder): Dialekter:
Gheg
Tosk 
Officiel status
Officielt sprog i: Albanien Albanien
Kosovo Kosovo

Nordmakedonien Nordmakedonien


Officielt minoritets sprog:[2]
Italien Italien
Montenegro Montenegro
Ukraine Ukraine

Reguleret af: Socialvidenskablig og Albanologisk afdeling af Videnskabernes Akademi i Albanien.
Sprogkoder
ISO 639-1: sq
ISO 639-2: alb (B) sqi (T)
ISO 639-3: flere:
aln – Gheg
aae – Arbëreshë
aat – Arvanitika
als – Tosk 
Udbredelsen af albansk sprog

Albansk er et indo-europæisk sprog, som tales af seks millioner indbyggere i det vestlige Balkan. Der er to dialekter med indbyrdes forståelighed: Tosk, som tales i det sydlige og centrale Albanien og blandt minoriteter i det nordvestlige Grækenland; og Gheg (eller Geg), som tales i det nordlige Albanien og af albanerne i Kosovo, Nordmakedonien og Montenegro. Albansk menes at have sit udspring fra det illyriske sprog, som blev talt i regionen for to årtusinder siden.

Geografisk fordeling[redigér | rediger kildetekst]

Albanske tales af næsten 7,6 millioner mennesker[1] primært i Albanien, Kosovo, Tyrkiet (2.300.000), Nordmakedonien (520.000), Grækenland (445.000) og Italien (Arbereshe), fortrinsvis i Apulien, Calabrien og på Sicilien (455.000) og af indvandrersamfundene i mange andre lande, bl.a. i USA (433.000), Schweiz (400.000), Tyskland (350,000-400,000), Storbritannien (250.000) og Holland (106.000).

Standard[redigér | rediger kildetekst]

Standardalbansk, en revideret form af Tosk-dialekten, er officielt sprog af Albanien og Kosovo, og er også officielt sprog i kommuner i Nordmakedonien, hvor etniske albanere udgør mere end 25% af befolkningen, samt officielt sprog i Montenegro, hvor det tales i kommunerne med etnisk albansk befolkning.

Dialekter[redigér | rediger kildetekst]

Albansk er inddelt i to store dialekter: Gheg, Tosk, og overgangsdialekt mellem dem[3]. Floden Shkumbin er stort set skillelinje, med Gheg talt nord for Shkumbin og Tosk syd for floden[4].

Flere danske filologer har forsket i albansk, blandt andet Holger Pedersen, Kristian Sandfeld og Gunnar Svane.

Kilder[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ a b Gheg 4,156,090 + Tosk 3,035,000 + Arbereshe 260,000 + Arvanitika 150,000 = 7,601,090. (Ethnologue, 2005)
    Gordon, Raymond G., Jr. (ed.), 2005. Ethnologue: Languages of the World, Fifteenth edition. Dallas, Tex.: SIL International.
  2. ^ Den europæiske pagt om regionale sprog eller mindretalssprog
  3. ^ Gjinari, Jorgji: Dialektologjia shqiptare.
  4. ^ Keith Brown, Sarah Ogilvie (2008): Floden Shkumbin i det centrale Albanien danner historisk grænse mellem de to dialekter, befolkningen på den nordlige side taler Gheg og befolkningen på den sydlige side Tosk., Concise Encyclopedia of Languages of the World, (Elsevier), (Side 23), ISBN 0-08-087774-5, 9780080877747

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]