Uničov
| Uničov | |||||
|---|---|---|---|---|---|
| |||||
 | |||||
| Overblik | |||||
| Land |  Tjekkiet | ||||
| Borgmester | Radek Vincour  | ||||
| Postnr. | 783 91 | ||||
| Nummerpladebogstav(er) | M | ||||
| Demografi | |||||
| Indbyggere | 11.237 (2025) | ||||
| - Areal | 48,3 km² | ||||
| - Befolkningstæthed | 233 pr. km² | ||||
| Andet | |||||
| Højde m.o.h. | 248 m | ||||
| Hjemmeside | www.unicov.cz | ||||
| Oversigtskort | |||||
  Uničov Uničovs beliggenhed i Tjekkiet 49°46′16″N 17°07′16″Ø / 49.771°N 17.121°Ø | |||||
Uničov (tjekkisk udtale: [ˈuɲɪtʃof]; tysk: Mährisch Neustadt) er en by i distriktet lomouc i regionen Olomouc i Tjekkiet med omkring 11.000 indbyggere. Den historiske bymidte er velbevaret og er beskyttet ved lov som en urban monumentzone.
Inddeling
[redigér | rediger kildetekst]Landsbyerne Benkov, Brníčko, Dětřichov, Dolní Sukolom, Horní Sukolom, Nová Dědina, Renoty og Střelice er administrative dele af Uničov.
Geografi
[redigér | rediger kildetekst]Uničov ligger omkring 21 km nordvest for Olomouc. Det ligger i et fladt landbrugslandskab i Øvre Morava-lavlandet. Floden Oslava løber gennem byen. Den vestlige spids af det kommunale område strækker sig ind i det beskyttede landskabsområde Litovelské Pomoraví.
Historie
[redigér | rediger kildetekst]
Uničov er en af de syv kongelige Mähriske byer. Den blev grundlagt omkring 1213 af markgreven Vladislaus 3., bror til kong Ottokar 1. af Bøhmen. Den fik Magdeburg-rettigheder i 1223 og fik yderligere privilegier af Ottokars efterfølger kong Wenceslaus 1. i 1234. Byen skulle blive et centrum for malm- og ædelmetaludvinding, men forekomsterne var ikke så rigelige. Byen orienterede sig derfor mod handel og håndværk, og i 1327 blev den befæstet.[1]
Indtil hussitterkrigene blev byadministrationen af Uničov kontrolleret af tyske kolonisatorer. I 1422 besatte hussitiske styrker under kommando af Sigismund Korybut byen og slap af med den tyske administration. Efter tiltrædelsen af hussitterkongen George af Poděbrady i 1458, blev byen et centrum for den nye bekendelse, indtil den tilfaldt hans rival Matthias Corvinus i 1479.[1]
Som en del af det habsburgske monarki fra 1526, trivedes Uničov frem til slaget ved White Mountain i 1620. Byen blev frataget sine privilegier af kejser Ferdinand 2. for at deltage i det bøhmiske oprør, og gjort til genstand for det østrigske Huset Liechtenstein, en dom, der dog blev underkendt et par år senere.[1]
Borgerne led ikke desto mindre hårdt under Trediveårskrigen, da byen i 1642 blev besat af svenske tropper. I 1643 beskadigede en stor brand Uničov yderligere. Svenskerne forlod først byen i 1650. Byen kom sig kun langsomt efter krigens konsekvenser og havde økonomiske problemer. Uničov blev en lille by på landet.[1]
Efter Syvårskrigen mødtes kejser Joseph II her med den preussiske konge Frederik den Store i 1770, en tilnærmelse til de tidligere fjender, der ville føre til Polens første deling to år senere.[1]
Efter Anden Verdenskrig blev den resterende tyske befolkning fordrevet. [1]
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- 1 2 3 4 5 6 "Stručná historie města" (tjekkisk). Město Uničov. Hentet 13. januar 2022.[permanent dødt link]