Vij (film fra 1967)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
For andre betydninger, se Vij
Vij
Overblik
Originaltitel Вий
Genre Fantasyfilm,
gyserfilm Rediger på Wikidata
Instrueret af Konstantin Jersjov,
Georgij Kropatjov Rediger på Wikidata
Manuskript af Konstantin Jersjov,
Georgij Kropatjov,
Aleksandr Ptusjko Rediger på Wikidata
Baseret på Vij Rediger på Wikidata
Medvirkende Vadim Zakhartsjenko,
Dmitrij Orlovskij,
Mikhail Kramar,
Klara Rumjanova,
Leonid Kuravljov,
Boris Veselov,
Pjotr Veskljarov,
Aleksey Glazyrin,
Aleksandra Denisova,
Dmitrij Kapka med flere Rediger på Wikidata
Fotografering Fjodor Provorov Rediger på Wikidata
Musik af Karen Khatjaturjan Rediger på Wikidata
Udgivelsesdato 1967 Rediger på Wikidata
Længde 78 min. Rediger på Wikidata
Oprindelsesland Sovjetunionen Rediger på Wikidata
Sprog Russisk Rediger på Wikidata
Links
på IMDb Rediger på Wikidata
i SFDb Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata.

Vij (russisk: Вий) er en sovjetisk gyserfilm fra 1967 produceret af Mosfilm og instrueret af Konstantin Jersjov og Georgij Kropatjov.[1][2] Filmen er baseret på Nikolaj Gogols historie af samme navn.

Filmen var den første gyserfilm fra Sovjetunionen, der blev distribueret i landet.[3][4]

Handling[redigér | rediger kildetekst]

Trækirken i den ukrainske landsby Sedniv, hvori dele af filmens scener blev optaget

Filmen handler om en ung præstestuderende, Khoma, der skal våge over liget af en ung kvinde i en lille landsby. Han må tilbringe tre nætter alene med den døde kvinde. Men dels har han på mystisk vis noget at gøre med hendes død, dels er hun en heks, som nu sætter alle kræfter ind på at hævne sig, og hun forsøger at dræbe ham med sine overnaturlige kræfter og sin dæmoniske elsker, Vij. Hver nat bliver mere skræmmende end den forrige, og Khoma må stole på sin tro for at overleve ... [5][6]

Medvirkende i udvalg[redigér | rediger kildetekst]

Produktion[redigér | rediger kildetekst]

Nogle af "hekse-scenerne" og slutningen, hvor monsteret Vij dukker op, er tonet ned dels på grund af de tekniske begrænsninger og dels på grund af de daværende restriktioner i den sovjetiske filmindustri, der så med skepsis på gyser-genren. Instruktørerne fik dog mulighed for at indspille filmen trods restriktioner, da der var tale om en filmatisering af et "folkeeventyr".[7]

Modtagelse[redigér | rediger kildetekst]

Filmen anses i dag som ganske særpræget og med kultpotentiale. Filmen er på AllMovie givet fire ud af fem stjerner i en anmeldelse, der roser produktionsdesign, tempo og Kuravljovs præstation.[8] Filmsitet 366 Weird Movies anbefaler filmen som et "must see",[9] og filmen gives 8,5 stjerner ud af 10 på sitet Horrorcultfilms.[10]

Filmen er optaget i bogen 1001 Film Du Skal Se Før Du Dør, hvor filmen omtales som "en farverig, underholdende og virkelig skræmmende film af dæmoner og hekseri, der kan prale af nogle bemærkelsesværdige specialeffekter af Ruslands mester i filmisk fantasy, Aleksandr Ptusjko."[11] Magasinet Starburst gav filmen en femstjernet vurdering, og erklærede, at det, der "gør Vij så speciel, er ikke så meget er instruktionen Konstantin Ershovs og Georgij Kropatjyovs instruktion, men effekterne skabt af Aleksandr Ptusjko sammen med Viktor Pisjtjalnikovs og Fjodor Provorovs fotografering. Der er i begyndelsen skræmmende øjeblikke, der skiller sig ud, især den grænseoverskridende scene, der involverer den gamle heks (spillet af den mandlige skuespiller Nikolaj Kutuzov), som er mareridt i sig selv. Filmen får dog sin klassiske status takket være et bombardement af in-camera-effekter, sære kameravinkler og en opbyggende følelse af frygt, der eksploderer med et overfald af mærkelige, mareridtsagtige karakterer."[12]

Genudgivelser og restaurering[redigér | rediger kildetekst]

Filmen blev udgivet på DVD i 2001 og i 2005.[13] Filmen blev i DVD-udgaverne givet den engelske titel Viy or The Spirit of Evil.[14] Mosfilm restaurerede filmen i 2018[15] i en udgave, der kan ses på Mosfilms hjemmeside og YouTubekanal. Filmen blev udgivet på Blu-ray in 2019.

Genindspilning[redigér | rediger kildetekst]

En russisk genindspilning af filmen med Jason Flemyng i hovedrollen blev udgivet i 2014 efter flere års produktion.[16]

En serbisk genindspilning blev udgivet i 1990 under titlen Et helligt sted.[17]

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ Скончался режиссер фильма «Вий» Георгий Кропачев
  2. ^ Вий
  3. ^ "Амур.инфо". Arkiveret fra originalen 2. januar 2014. Hentet 31. januar 2016.
  4. ^ Anmeldelse f Vij, popcult.blog, (engelsk)
  5. ^ Three Nights of Death: Folk Horror in Mosfilm’s ‘Viy’, 13. januar 2021, Conor Small, Certifiedforgotten.com
  6. ^ More than the only Soviet horror film: Stop-motion witches, Ukrainian nationalism, Gogol and green-screens in Viy, at BAM, bkmag.com, Matthew Monagle, 16. februar 2016
  7. ^ На Украине сгорела церковь, где являлся Вий (da.: I Ukraine brændte kirken, hvor Vij optrådte, ned, lenta.ru (russisk)
  8. ^ Gilliam, Richard. "Viy (1967)". AllMovie. Hentet 16. september 2015.
  9. ^ [https://366weirdmovies.com/capsule-viy-%D0%B2%D0%B8%D0%B9-1967/ Anmeldelse af Vij på 366weirdmovies.com
  10. ^ https://horrorcultfilms.co.uk/2021/03/viy-1967-on-blu-ray-15th-march/ Anmeldelse af Vij] (engelsk)
  11. ^ Schneider, Steven Jay (2013). 1001 Movies You Must See Before You Die. Barron's. s. 474. ISBN 978-0-7641-6613-6.
  12. ^ Unsworth 2021.
  13. ^ "Viy (1967)". AllMovie. Hentet 16. september 2015.
  14. ^ Anmeldelse af Vij på sitet thisishorror.co.uk (engelsk)
  15. ^ Mosfilms hjemmeside om Vij (russisk)
  16. ^ "Итоги-2014: лучшие фантастические фильмы". 20. januar 2015. Arkiveret fra originalen 2016-12-22. Hentet 2016-12-21.
  17. ^ "Fantasia 2010: Subversive Serbia Spotlight - New Stills: Life and Death of a Porno Gang, A Holy Place, and T.T. Syndrome". Dread Central. 2010. Arkiveret fra originalen 10. juli 2010.

Litteratur[redigér | rediger kildetekst]

  • Billson, Anne (april 2021). "Revolutionary Terror". Sight and Sound. 31 (3): 89.
  • Unsworth, Martin (8. marts 2021). "Viy (1967)". Starburst. Arkiveret fra originalen 8. marts 2021. Hentet 21. juli 2021.

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]