Vokal (sprog)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
IPA vowels.svg

Selvlyde (eller vokaler) er sproglyde, som kan siges uden hjælp fra andre lyde. På skrevet dansk har vi selvlydene:

- men det talte dansk har langt flere selvlyde. Det er f.eks. karakteristisk, at udlændinge oplever og gengiver a-lyden i han som en flad, æ-agtig lyd: "hæn". Omvendt kan man se børn opleve det dybe a i lagt som en ar-agtig lyd, så de skriver: "largt".

Det er blandt andet de mange, hårfint graduerede selvlyde, der gør dansk til et svært sprog at lære.

I andre sprog, som f.eks. de semitiske, har selvlydene så lidt betydning, at fønikerne udviklede alfabetet helt uden tegn for dem. Først da oldtidens grækere skulle omskabe skrifttegnene, så de kunne bruges til deres eget sprog, måtte man indføre tegn for selvlydene.

Se også[redigér | redigér wikikode]