Weihnachtsflut 1717

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Weihnachtsflut 1717
Illustration af hvordan vandmasserne bryder igennem et dige

Weihnachtsflut 1717 (julestormfloden 1717) er en af de største kendte stormfloder ved Nordsøkysten. Stormfloden kom mellem den 24. og 25. december 1717 langs de hollanske, tyske og danske kyster. Stormfloden medførte store oversvømmelser og store ødelæggelser i landsbyerne langs med kysten.

Årsagen til den voldsomme stormflod var en nordvestlig storm i forbindelse med tidevandet, hvilket gjorde at de fleste diger langs Hollands, Tysklands og Danmarks kyster brast og de lavtliggende kystbyer og landområder langs Nordsøen oversvømmedes. Sammenlagt regner man med at cirka 11.150 personer og cirka 100.000 dyr ved de hollandske, tyske og danske kyster druknede. Mellem Nordslesvig og Emden i Ostfriesland regner man med at 9.000 personer og i Holland 2.500 personer mistede livet. Omtrent 8.000 huse ødelagdes.

Stormfloden førte til fattigdom og en økonomisk tilbagegang langs hele Nordsøkysten. Et af de sværest ramte områder var Ostfriesland og grevskabet Oldenburg. I for eksempel det frisiske Butjadingen omkom omkring 30 % af befolkningen i stormfloden. I Østfriesland blev 900 huse bortskyllet og 1.800 delvist ødelagt, og mange diger blev ødelagt.

Stormflodens følger forstærkedes af det kolde vejr med frost og snefald. Den 25. til 26. februar 1718, indtraf en ny stormflod inden digerne og andre beskyttelsesforanstaltninger var genopbygget.

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]