Spring til indhold

Wierzyca

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Wierzyca
Wierzësa
Ferse
Overblik
Land Polen
Løber igennemWojewództwo pomorskie Rediger på Wikidata
Geografi
Udspring
- sted
Piotrowskiesøen øst for byen Kościerzyna
54°11′25″N 18°9′11″Ø / 54.19028°N 18.15306°Ø / 54.19028; 18.15306 (udspring)
UdmundingWisła (→Østersøen)
- sted
ved Gniew (Mewe)
53°49′55″N 18°50′10″Ø / 53.83194°N 18.83611°Ø / 53.83194; 18.83611
Fysiske kendetegn
Længde112 km
Middelvandføring8,94 m³/s
Afvandingsareal1.603 km²
Oversigtskort
Wierzyca er placeret i Polen
Udspring
Udspring
Udspring
Udspring
Udmunding
Udmunding
Wierzycas udspring og udmunding
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata.

Wierzyca (tysk: Ferse, tidligere vers; Kasjubisk : Wierzësa) er en venstre biflod til Vistula (Wisła) i det polske Voivodskabet Pommern.

Wierzyca kommer fra en sø øst for byen Kościerzyna (Berent). Den er dannet af to arme, hvoraf den ene kommer fra Okonins skovdistrikt og den anden i skovdistriktet Stangenwald.[1] Den løber i sydøstlig retning mod Stara Kiszewa (Alt Kischau), passerer kort efter den Tyske Ordens slot Kischau, drejer mod nordøst ved landsbyen Chwôrzno (Schwarzin) i østlig retning ved landsbyen Pogódki (Pogutken), og lidt senere løber Wietcisa, ud fra nord (Fietze), løber derefter i nordøstlig retning til landsbyen Górne Maliki (Obermahlkau), fortsætter derefter sin kurs i sydøstlig retning via Starogard Gdański (Preussisk Stargard) og løber ud i Wisła (Vistula) ved Gniew (Mewe).

Floden, som ligger i Kasjubien, har en længde på 112 kilometer.[2]

Den største biflod er Wietcisa (Fietze), en venstre biflod, der løber ud i Wierzyca syd for Skarszewy (Schöneck).

Wierzycas udmunding i Wisła nær byen Mewe
  • August Eduard Preuß : Preussisk regional og folklore eller beskrivelse af Preussen. En håndbog for folkeskolelærere i provinsen Preussen, såvel som for alle fædrelandets venner . Gebrüder Bornträger, Königsberg 1835, s. 28, nr.
  1. ^ Forstliche Blätter. Zeitschrift für Forst- und Jagdwesenn. Band 1, Berlin 1861, S. 78.
  2. ^ Meyers Großes Konversations-Lexikon. 6. Auflage, Band 6, Leipzig/Wien 1906, S. 458.