Wikipedia:Forsøg:Vands massefylde

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Nuvola clock warning.pngDenne projektside holdes ikke længere opdateret, og bibeholdes først og fremmest af historiske årsager.
Yderligere information findes på diskussionssiden eller i historikken.

Tilbage til Eksperimentarium


Vand er et meget specielt stof. Bl.a. er frossent vand - altså is, lettere end flydende vand, man siger at isens massefylde er mindre end flydende vands massefylde. Vand er et af de få stoffer som har denne egenskab.

Du skal bruge:

  • Et glas
  • Vand
  • En isterning

og

  • En fryser
  • En plastik-tupperwareskål med låg
  • Vand

Det kan vises ved at putte en isterning ned i et glas vand. Her kan man se, at isterningen flyder op til vandoverfladen.

Isen er lettest, så den flyder ovenpå. Isen har mindre massefylde, fordi vand udvider sig ved frysning. Det kan du se, hvis du hælder vand til randen i en plastic-tupperware-skål, lukker den med et plasticlåg og sætter den i fryseren en aften. Næste morgen vil låget være hoppet af, da isen fylder mere end vandet og derfor ikke længere kan være i skålen. (Husk du må ikke lave dette forsøg med en beholder af glas eller porcelæn, da den kan risikere at springe!)

At vand har denne specielle evne er en fordel for alt liv i vandet i egne, hvor der er frostgrader om vinteren. Den lette is kombineret med det tungere flydende vand gør, at isen flyder ovenpå og isolerer, så der næsten altid findes flydende vand under isen. Her kan vanddyr overleve om vinteren og ved polarhavene under isen. Isbjerge flyder også lige under vandoverfladen, netop pga. af den lavere massefylde.

Is er faktisk også en god varmeisolator, derfor vil vandet under isen være flydende selv ved streng frost over isen. Dette er også årsagen til at inuitter kan bo i iglooer - den isolerer godt - og faktisk bedre end is, da sneen er fyldt med lufthuller.

Ulempen ved at is udvider sig, når det fryser er, at vandrør med vand og andre vandbeholdere, springer hvis de udsættes for temperaturer under 0 °C. Derfor skal man enten holde temperaturen på lidt over 0 °C sådanne steder, f.eks. ved at isolere godt, eller også må man tømme alle rørene for vand. Ellers risikerer man at rør og beholdere lækker vand, når isen smelter igen.