Wikipedia:Landsbybrønden/Jimmy Wales om reklamer på Wikipedia

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Jimmy Wales om reklamer på Wikipedia[rediger kildetekst]

Wales lufter ideen om reklamer i et interview hos Times online:


Det nævnes vist egentlig her, men jeg har kun skimmet det andet link. Personligt har jeg selv tænkt tanken, at Wikipedia formodentlig kunne finansieres fuldt ud vha. reklamer i stil med det, man finder på google, men blandt mere ideologiske wikipedianere vil der nok være en vis modstand. Noget andet er så, at det måske engang i fremtiden kunne blive et valg mellem at lukke Wikipedia pga. manglende midler til at drive projektet (hvor mange vil om 25 år give bidrag til driften, der formodentlig vil være dyrere til den tid?) eller lade projektet være finansieret vha. reklamer.--Heelgrasper 1. jan 2006 kl. 05:06 (CET)
En associeringsaftale med Google burde kunne financiere Wikipedia...
Alternativt, et tilbyd folk at betale for medlemskab i stedet for donationer. FSF begyndte at få en mere stabil inkomst da de skiftede fra at fokusere på donationer, til at tilbyde et "associeret medlemskab" (uden stemmeret).
Jeg kan ikke se hvorfor driften skulle blive dyrere. Selvfølgelig vokser Wikipedia, men båndbredde og serverkapacit bør blive (mindst) tilsvarende billigere.--Per Abrahamsen 1. jan 2006 kl. 17:06 (CET)
Så vidt jeg kan se, så vokser behovet for båndbredde og serverkapacitet hurtigere end priserne på samme falder. Så vidt jeg kan se lå udgifterne i 2004 på godt 123.000 dollars, mens budgettet for 2005 lød på 739.200 dollars (jeg er ikke 100% sikker på, at jeg har fundet de korrekte tal). Det er vist rigeligt dækket af donationer, men hvis den udvikling fortsætter, kunne man godt med tiden få problemer.--Heelgrasper 1. jan 2006 kl. 19:21 (CET)
Jeg synes reklamer fra Google kan være en bra ting. De er overhodet ikke irriterende (a la en del flashreklamer på avissider o.l.), de er relaterte til det aktuelle emnet, og man tjener gode penger på dem (selv får jeg i løpet av måneden en sjekk på 100 dollars for reklame på min side). Jeg synes det er en grei måte å finansiere Wikipedia på – så slipper man å virke som »tiggere«. 80.213.21.100 3. jan 2006 kl. 13:43 (CET)
Jeg skal gerne indrømme at jeg er typen hvis nakkehår stritter nærmest pr. automatik så snart nogen snakker godt for reklamer. Men som ovenstående indlæg er inde på, så har Google (som allerede har et samarbejde med Wikimedia) fundet en behageligt "behersket" måde at reklamere på, som vi måske kunne lære noget af. For eksempel mener jeg at reklamer på vores sider bør være klart og tydeligt bør markeret som sådanne, (f.eks. samlet i en "reklameboks" lidt i stil med de infobokse for kirker, planter, tegneseriehelte, kommuner og meget andet vi allerede har), og ligesom når man slår noget op hos Google, bør reklamer hos os have en vis relevans i forhold emnet på den side reklamerne optræder på.
Anvendt rigtigt kan reklamerne måske endda, ud over at financiere driften, også forøge anvendeligheden af det samlede indhold... — Peo
Jeg ved ikke om man kan kalde mig en ideologisk wikipedianer, men jeg må sige, at jeg er meget modstander af tanken om et reklamefinansieret wikipedia. For det første er kongstanken med wikipedia, at informationen er fri, og ikke præget af økonomiske interesser, og derfor så neutral som muligt. Jeg frygter at reklamer kan ødelægge den neutralitet. Hvis man fx læser en artikel om batteri, og der er en reklame for Duracell, vil det, ligegyldigt hvor diskret den er placeret, virke som om wikipedia anbefaler, eller støtter/støttes af Duracell. Jeg kan også forestille mig, at mange vil have sværere ved at tage wikipedia seriøst. Selvom wikipedia hævder, at deres artikler ikke er farvet af sponsorpenge, vil der altid være en tvivl hos folk; kan man nu også holde forretningen helt adskilt fra indholdet?
En anden tin er, at med de mange besøgende wikipedia har, kunne jeg nemt forestille mig, at den potentielle indtjening er langt højere end driftsomkostningerne. Hvis wikipedia lige pludselig tjener penge, hvem eller hvad skal de så bruges på? Sidder jeg og alle andre wiki-skribenter og arbejder frivilligt for, at en eller flere ejere kan tjene penge? Hvis wikipedia bliver et indbringende foretagende, vil tanker om et salg blive uundgåelige. Og selv om wikipedias materiale er gratis, og frit kan bruges kommercielt af andre, så har wikipedia et system, og ikke mindst et anerkendt navn, der kan gøre det mange penge vær. Google påberåber sig ikke neutralitet – det gør wikipedia derimod.--B.A.C. 3. jan 2006 kl. 22:12 (CET)
Der er ganske præcise regler for, hvad penge indkommet til Wikimedia Foundation (http://wikimediafoundation.org/wiki/About_Wikimedia) kan bruges til, så de sidstnævnte bekymringer må betragtes som ubegrundede. Det er et større problem, at nogle bidragsydere vil føle, at de ikke skrev deres tekster for at blive del af et reklameforetagende. De har imidlertid lagt indholdet op under en licens, der tillader kommercielt brug, hvilket i forvejen udnyttes af fx http://www.answers.com/ og http://www.netleksikon.dk/ og de tjener dermed penge, som Wikimedia lige så godt kunne tjene. Jeg har også svært ved at se, hvordan reklamer på siden skulle kunne påvirke indholdet.
Alt i alt synes jeg dog, at man bør vente med at diskutere emnet, til der rent faktisk er lagt et forslag på bordet. Lige nu sidder vi og diskutterer noget, som Jimbo har nævnt i et interview, muligvis som et svar på et konkret spørgsmål om, om han kunne forestille sig, at Wikipedia en dag begyndte at have reklamer. Jeg kan ikke se, at han nævner noget som helst om planer om det. --Heelgrasper 3. jan 2006 kl. 22:40 (CET)
Uden at have læst et eneste link i debatartiklen mener jeg at HVIS der skal reklameres i opslagene, bør det være i bunden af artiklen, umiddelbart under de eksterne links. Dette giver også muligheden for at firmaer der er omtalt eller firmaer der er relevante for et givet opslag, kan reklamere med noget a 'la
Sponsor-link: www.bla.bla.bla.dk
mellem www.bla.bla.blå.dk og www.bla.bla.bly.dk
På oversigter og søgeresultater kunne jeg godt leve med en spalte til højre med (tydeligt markeret) betalte links 98% mage til dem Google har i højre side.

G®iffen 7. jan 2006 kl. 18:19 (CET)