Wikipedia:Landsbybrønden/Kategorier som tags eller som æsker?

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Kategorier som tags eller som æsker?[rediger kildetekst]

Jeg har netop haft fat i artiklen Salmebog, som er i disse kategorier: Kategori:Folkekirken, Kategori:Kirkemusik og Kategori:Sangbøger, og det slog mig at vi jo her har med to forskellige filosofier at gøre: Kategori:Folkekirken er et tag - for der er naturligvis en sammenhæng mellem Folkekirken og salmebøger (men det er jo ikke kun i Folkekirken at man bruger salmebøger), mens de to andre kategorier er æsker - for alle salmebøger hører under kirkemusik og alle salmebøger er sangbøger. Måske det var på tide med en debat om kategorifilosofi igen? --Palnatoke 20. mar 2007 kl. 08:58 (CET)

Skal kategorierne nødvendigvis være det ene eller det andet? Det du kalder æsker, er jo sådan set bare en konstruktion du lægger ned over et tag, hvor der tilfældigvis er en 100% indeholdelse. -- Anders Wegge Jakobsen (diskussion) 20. mar 2007 kl. 09:21 (CET)
Enig i, at en æske kan betragtes som et specialtilfælde af et tag. Men det kan vel diskuteres, om denne indeholdelse er tilfældig, eller om den har et formål. Æsker kan være en velegnet måde at repræsentere en liste, en træstruktur eller en anden logisk struktur. Derfor finder jeg det ønskeligt, at visse kategorier holdes som "rene" æsker, mens der for andre stilles mindre strenge krav.
En del kategorier er naturligt meget æske-agtige (fx Kategori:Byer på Sjælland), mens andre er mere tag-agtige (fx Kategori:København). Navnet signalerer ofte, om der er tale om en æske eller blot et tag. Derudover bør kategoribeskrivelsen efter min mening præcisere, hvilke artikler der er indeholdt, og hvilke der ikke hører hjemme i kategorien. Evt. kan man udskille et udvalg af artiklerne fra en tag-kategori i en æske-underkategori.
Mht. det konkrete eksempel vil jeg generelt mene, at salmebog ikke bør indeholdes i Kategori:Folkekirken men i dennes forælders forælder, nemlig Kategori:Kristendom. Herved opnås en æske-agtig indeholdelse. Her er dog den krølle, at artiklen primært handler om salmebøger i Folkekirken, hvorved man kan argumentere for inklusion i Kategori:Folkekirken. En løsning her kunne være at oprette artiklen fx Folkekirkens salmebøger, som indtil videre blot er en redirect til salmebog#Danske autoriserede salmebøger, og så lade redirect-artiklen men ikke selve salmebog-artiklen være indeholdt i Kategori:Folkekirken. Jeg vil mene, at dette er mere stringent, men det er muligvis for forvirrende?--C960657 20. mar 2007 kl. 18:37 (CET)
Redirects bør ikke være i kategorier - det er mest af alt egnet til at forvirre. --Palnatoke 6. apr 2007 kl. 10:28 (CEST)