Wikipedia:Landsbybrønden/Kommunenavne

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Kommunenavne[rediger kildetekst]

Hejsa, så vidt jeg kan se, får vi et lille navngivningsproblem med en del kommunenavne efter Strukturreformen. Fx vil sammenlægningen af Horsens Kommune med Brædstrup Kommune og Gedved Kommune efter planen få navnet Horsens Kommune, og det er jo lidt upraktisk. Skal vi beskrive både den nye og den gamle Horsens Kommune på siden Horsens Kommune, eller skal vi lave en {{Flertydig}} side, der peger på Horsens Kommune (gammel) og Horsens Kommune (ny)? Eller er det bedre at bruge Horsens Kommune og Horsens Kommune (ny) indtil 31/12/2006, og derefter lave en omdøbning til Horsens Kommune (gammel) og Horsens Kommune (naturligvis med link til hinanden). Hvis det kun drejede sig om en eller to kommuner, ville jeg ikke spørge her, men det er mit indtryk, at det vil dreje sig om ganske mange kommuner. --Twid 13. mar 2005 kl. 10:17 (CET)

Hvis vi havde artikler nok, ville problemet også berøre tiden før Kommunalreformen, så '(ny') og '(gammel)' er vel næppe nok. Det (til enhver tid) nuværende kommunenavn bør være hovedartiklen, og så kan vi have årstal på de andre artikler. --Palnatoke 13. mar 2005 kl. 10:30 (CET)
OK. I dette konkrete tilfælde foreslår du altså, at vi p.t. skal have Horsens Kommune og Horsens Kommune (fra 2007), og den 1. januar 2007 omdøber vi disse to sider til hhv. Horsens Kommune (1970-2006) og Horsens Kommune. Det lyder fornuftigt. --Twid 13. mar 2005 kl. 10:37 (CET)
I tilfældet Horsens er vi så heldige at vi før 1970 vel vil tale om Horsens købstad. Og så skal vi naturligvis have links på kryds og tværs. :-) --Palnatoke 13. mar 2005 kl. 10:55 (CET)