Wikipedia:Landsbybrønden/Ny omskrivningsskabelon

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Ny omskrivningsskabelon[rediger kildetekst]

Jeg synes der er brug for en ny skabelon i stil med den engelske. Skabelonen skal have til hensigt at eliminere alle de artikler, der er så dårlige, at ingen gider læse dem, og hvis de endelig gør det, så får de ikke noget reel information. Desuden bliver dem, der kunne være interesseret i at skrive artiklen, afskrækkede, da de nødvendigvis må slette hele indholdet før den skrives om. Med en sådan skabelon kan vi indikere, at det er ønskværdigt, at hele det nuværende indhold slettes. Jeg synes der på skabelonteksten skal lægges vægt på, at det er "komplet omskrivning" der ønskes. Skabelonen kan selvfølgelig tilpasses til kun at omhandle en sektion. Jeg mener ikke at der nødvendigvis absolut ingen relevant information er i artiklen, men at den er skrevet/formateret/et eller andet sådan at informationen ikke er tilgængelig eller ikke er mulige at redigere i. Sådanne eksempler kunne være Nicaragua, Vor Frue Kloster Slangerup og Sagnet om Jesus. --CarinaT 10. nov 2007, 16:47 (CET)

Jeg mener ikke, der er behov for en generel omskrivningsskabelon – så hellere bruge mere specifikke valg, såsom {{uencyklopædisk}}, {{QA-intro}} eller {{sprog}}. Hvis en artikel virkelig skraber bunden, ser jeg den hellere slettet gennem den sædvanlige procedure. --PhoenixV 11. nov 2007, 19:50 (CET)