Wikipedia:Landsbybrønden/Opdatering af artikler

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Opdatering af artikler[rediger kildetekst]

Jeg er ny som bidrager til Wikipedia. For nylig havde jeg fat i den danske artikel om præsident Putin. Jeg har normalt ikke brug for artikler om Rusland, fordi jeg - ubeskedent - kan det udenad. Nu skulle jeg lige tjekke et årstal og fandt ud af at artiklen ikke var blevet opdateret i flere måneder. Jeg tilføjede derfor bl.a. at i december havde den nuværende præsident, Medvedev, fået gennemført en ændring af grundloven, så den næste præsident, kan sidde i seks år i hver periode og stadig 2 perioder i træk. Hvis jeg ikke lige skulle have tjekket, præcis hvornår Putin var kommet tilbage fra DDR, havde jeg aldrig læst artiklen. Min idé er at brugere, som har en mistanke om at en artikel ikke er helt op til date, ved en enkel knaptrykning kan anmode om en opdatering. Hvis systemet så havde en liste over eksperter på de pågældende områder, ville de få en mail om at der var behov for opdatering. Det ville altså kræve en liste over bidragsyder med angivelse af de områder, hvor de har specialviden. Det findes måske allerede?

Et andet spørgsmål. Informationen om ændringer i den russiske grundlov, er faktisk kun interessant, hvis det følges af en formodning eller spekulation, om at det vil betyde at Putin stiller op til præsidentposten i 2012 og helt legalt kan blive siddende til 2024, og dermed have haft magten i et kvart århundrede. Men dette er jo ikke et encyklopædisk faktum med kildeangivelse, det er en formodning eller spekulation. Hvad gør man i den situation? Afviger man fra de encyklopædisk principper og tilføjer disse udokumenterede spekulationer, som der dog næppe er nogen uenighed om blandt iagttagere.

Poulfh

Det første lyder som skabelonen {{forældet}} - så kommer artiklen i Kategori:Forældede artikler.
Det andet spørgsmål kan let besvares: Man anfører at det er spekulationer og angiver en kilde - der er vel en eller anden ruslandsekspert, der har sagt noget om det. Alternativt skriver man det og markerer med {{kilde mangler}} - så er der måske andre, der har en kilde. --Palnatoke 31. jan 2009, 09:16 (CET)
Det lyder i princippet som en god idé, at knytte artikler til eksperter. Det fungerer bare omvendt her: Eksperterne knytter sig til artiklerne - gennem overvågningslisten. Det glæder mig, at du måske vil give dig i kast med de Rusland-relaterede artikler!
Lad mig give dig nogle tips i tilknytning til hvad Palnatoke har skrevet: Kig i kategorien Kategori:Rusland og sæt evt. nogle af artiklerne på din overvågningsliste (tryk på overvåg). Dette sker også automatisk, hvis du laver en ændring (se under "mine indstillinger"). Du kan så bruge din overvågningsliste til at kontrollere nye ændringer uden at skulle bladre mange artikler igennem. Hvis du støder på gamle, forkerte, dårligt forklarede eller udokumenterede påstande og ikke selv lige har tid til at afhjælpe dette, kan du bare skrive dette ind på artiklens diskussionsside. Måske vil en "ekspert" så tage sig af det (han/hun bliver klar over dit indlæg gennem overvågningslisten), måske får du selv lyst til at rette til.
Mht. til dit spørgsmål om spekulationer: Wikipedia er kun til facts. Men uden at have sat mig ind i sagen, er det så ikke et faktum, at grundlovsændringen f.eks. betyder at Putin ville kunne stille op i 2012 og lovligt blive til 2024? Hvis du skriver dette ind, skal det dog stadig dokumenteres med en kilde - f.eks. fra en af de store mediehuses onlinearkiver. Hvis man har brug for at understrege en kildes subjektivitet, kan man simpelthen citere den ordret med skabelonen {{Citat}} og tvingende angive kilde (det er stadig et faktum, at xx har udtalt yy den zz til ww).
Husk at signere dine diskussionsindlæg med fire tilder: ~~~~ mvh Bruger:Nillerdk 31. jan 2009, 09:26 (CET)