Wikipedia:Landsbybrønden/Opdatering af offline rapporter

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Opdatering af offline rapporter[rediger kildetekst]

Hej allesammen. Som en del af jer allerede har bemærket, er jeg vendt tilbage efter en længere pause og har opdateret de fleste af mine gamle offline rapporter lavet ud fra databasedumps af wikipedia om forskellige problematiske forhold. Man kan se en oversigt over rapporterne på Bruger:Byrial/Offline rapporter. Alle er velkomne til at rette de ting som beskrives i de forskellige rapporter, men vær opmærksom på at de i sagens natur allerede er eller kan være forældede, da de er baseret på hvordan Wikipedia så ud den 4. februar hvor det sidste dump af den danske Wikipedia blev lavet.

Bemærkninger til de enkelte rapporter og forslag og ideer til nye rapporter modtages gerne, men jeg kan nok ikke overkomme at opfylde alle ønsker.

Mange af rapporterne drejer sig om forkerte eller misvisende links. I den forbindelse vil jeg gerne henlede opmærksomheden på at når man ændrer på hvor en omdirigering peger hen, risikerer man at alle de links som peger på omdirigeringen, med ét peger et forkert sted hen. Derfor er en redigering som denne ikke god idet den med et slag ødelagde henvisninger fra over 200 artikler. (Eksemplet er ikke lavet for udpege en bestemt syndebuk - mange har begået den type fejl). Så tænk over konsekvenserne af sådanne rettelser. Hvis de er nødvendige kan man evt. søge hjælp hos en botoperatør.

God fornøjelse med de rettelser som mine rapporter giver anledning til! Byrial 12. feb 2009, 01:44 (CET)

Lyder godt, at rapporterne er tilbage :). --Broadbeer, Thomas 12. feb 2009, 12:56 (CET)

Nu er alle de gammelkendte rapporter (for dem som har været her længe nok til at kende dem) tilbage, men der er også kommet et antal nye til, bl.a.:

Ønsker til nye rapporter modtages fortsat. God fornøjelse! Byrial 13. feb 2009, 16:02 (CET)

Ser godt ud. Kan Ønskede stubbe evt. laves hvor links fra diverse skabeloner ekskluderes. Det skaber IMO normalt et mere reelt billede. --Peter Andersen 14. feb 2009, 15:48 (CET)
Tak for forslaget. Desværre kan jeg pt. ikke opfylde det da jeg ikke umiddelbart kan se hvor et link stammer fra. Når jeg en gang får skrevet en parser til XML-filerne i databasedumpet, og derved igen får adgang til sideteksten, vil jeg få mulighed for at skelne. Byrial 15. feb 2009, 12:00 (CET)
Jeg ser ikke umiddelbart hvofor links fra skabeloner skulle fjernes. Jeg kan godt se hvis der nu fx er et sportshold på en del spillere, hvor alle er stub-artikler og linker til hinanden giver det en form for "ond" cirkel. Dog synes jeg ikke det generelt skal fjernes for alle skabeloner, da stub-artiklen kan være lige så vigtig som andre. Hvis man evt. skulle gøre noget "nemt" kunne man nedpriotere disse artikler (hvis det er pga. skabelonerne), så folk selv kan "sortere" det fra. Hvis I er med? :P --Anigif 18. feb 2009, 21:37 (CET)
Jeg tror måske du misforstår Angif. Hvorfor er det at f.eks. Musikgenrer er højt placeret på listen? Der er fordi Musikgenrer bl.a. linkes fra skabelonen Infoboks musiker som bruges i mange artikler. Da formålet med listen er at finde ud af hvilke artikler det er "vigtigst" at arbejde med, ud fra hvor ofter der linkes til dem, giver dette IMO et skævt billede.--Peter Andersen 18. feb 2009, 21:56 (CET)
Nej, misforstod ikke, men kan godt se hvad du mener. Dog synes jeg bare at de så skal skrives under de andre, som et seperat afsnit, da det ikke nødvendigvis er alle er uvigtige at have som længere artikler. --Anigif 19. feb 2009, 21:47 (CET)