Wikipedia:Landsbybrønden/Snydekoder

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Snydekoder[rediger kildetekst]

Dette indlæg omhandler specielt artikler i kategorien computerspil. For at gøre artiklerne om spillene relativt ensartede, er det nødvendigt at diskutere, hvad og hvor meget der skal skrives om. Det er godt at give en stor og alsidig beskrivelse, men der er jo også grænser for, hvor meget, man skal gå i detaljer i en encyklopædi som denne.

Følgende artikler: Star Wars: Galactic Battlegrounds, Age of Empires, Age of Empires II, Age of Empires III og Age of Mythology indeholder alle afsnit, som beskriver spillenes snydekoder.

Jeg mener ikke, snydekoder er en særlig central del af et computerspil. Der burde være mange andre ting, som er vigtigere at nævne. Artiklerne skal jo ikke være en syndflod af oplysninger. Derimod må målet være at gøre dem præcise og dækkende (jeg siger dog ikke, at de ikke må være lange og meget detaljerede).

Jeg vil på baggrund af dette tage temperaturen på wikipedianernes mening(er) om store beskrivelser af computerspillenes snydekoder. Er det vigtige og centrale oplysninger, der hører hjemme på wikipedia? Eller er de unødvendige og irrelevante? Personligt er jeg kritisk overfor dem, men det er vigtigt at høre folks mening og diskutere emnet. --DSS 22. mar 2008, 00:59 (CET)

Personligt bryder jeg mig ikke om dem. Hvis der til spillet udelukkende findes et lille antal snydekoder, kunne man måske overveje at inkludere dem i artiklen - ellers ikke. Snydekoderne kan hurtigt komme til at fylde meget og virke uencyklopædisk i forhold til Wikipedias opgave om at beskrive spillene. Evt. kunne man overveje muligheden for at henvise til en ekstern (seriøs!) side, der bringer dem. --|EPO| 22. mar 2008, 09:54 (CET)
Jeg forstår slet ikke modviljen mod snydekoderne. Hvis det havde været deciderede walk-throughs kunne jeg forstå modviljen. Artikler om spil skal også indeholde emner der er udeladt på spillenes officielle websider, f.eks. snydekoder. Hvis man selv skal finde disse på Internettet risikerer man ved søgninger at havne på usikre sider med aggressive pornobannerreklamer eller virus. Seriøse websider indeholder snydekoderne, men de har en tendens til at 'fordampe' i takt med spillenes udfasning eller har mangler.
Forslaget om at henvise til eksterne websider er absurd - så kunne man lige så godt lade Wikipedia bestå af henvisninger i stedet for tekst. Hvis man synes at snydekoder er usportslige kan man bare indlede afsnittet med en advarsel eller lignende. Med venlig hilsen Necessary Evil 27. mar 2008, 15:56 (CET)
Jeg har heller intet imod snydekoder under spil. Bare de er flyttet helt ned i bunden, så kan jeg ikke se det gør nogen skade. --Lindberg 30. mar 2008, 03:37 (CEST)
Jeg kan godt forstå argumenterne for at beholde snydekoderne. Desuden regner jeg også med inden for den nærmeste fremtid at arbejde på de mindre Age of Empires-artikler (III og dens udvidelsespakker) og Age of Mythology, så koderne ikke fylder for meget. Dog vil jeg fremhæve at snydekode-afsnittets udseende kunne være meget bedre. Jeg vil nok foreslå, at vi bruger den tabel, som er indsat i Age of Mythology (med mindre I har andre forslag). Samtidig skal der linkes til artiklen om snydekoder, så folk kan forstå, hvad det egentlig er for noget! --DSS 30. mar 2008, 12:50 (CEST)
Du modsiger dig selv; du vil ikke have at snydekoderne "fylder for meget" og samtidig foreslår du dem anbragt i et stort skrummel af en tabel! Den oprindelige listeform fylder mindre og er IMHO pænere. Med venlig hilsen Necessary Evil 30. mar 2008, 22:50 (CEST)
Jeg giver dig gerne ret i at tabellen har et problem angående diskretion og det kan også godt være at det ikke er den rette løsning. Der er dog nogle ting i den nuværende version som jeg synes skulle ændres lidt på. F.eks. så jeg gerne at kodeordet og dets effekt byttede plads og at effekten begyndte med stort bogstav - dvs. små detaljer ;).
Noget andet jeg gerne vil frem til er at tydeligheden af afsnittets budskab skal fremmes. Lige nu mener jeg godt at afsnittet kan misforstås, hvis ikke der tilføjes yderligere informationer (f.eks et link til snydekoder). Hvad siger du til det? --DSS 31. mar 2008, 17:09 (CEST)
Jeg ved ikke hvad der kan misforstås men du har ret i at afsnittet er meget indforstået. Problemet er blot at hvis forklaringen ændres fra "10.000 enheder mad" til "Spilleren får tildelt 10.000 madenheder (food) ved at bruge denne snydekode" så svulmer afsnittet voldsomt - hvilket var en af dine anker. Ombytning, link og stort begyndelsesbogstav lyder fint. Med venlig hilsen Necessary Evil 31. mar 2008, 18:10 (CEST)
Undskyld det sene svar. Jeg synes ikke det ville gøre noget noget at indsætte få ekstra ord. Eksempel:
[robin hood] - Spilleren modtager 1000 enheder mad.
Det jeg mente med misforstå var bare at afsnittet skulle indledes med en sætning eller to, der sagde at der var tilføjet snydekoder til spillet (som jeg tidligere har indsat i AoEII). Bare så folk uden kendskab ikke tror det er fast del af spillet. Ellers lyder det som om vi er nogenlunde enige. Jeg regner med at få det sat ind i løbet af et par dage (i alle de nævnte artikler). Ellers kan du bare gøre det. --DSS 2. apr 2008, 16:27 (CEST)
Jeg synes ikke at sætningen: "Ligesom de andre spil i serien indeholder Age of Empires II en række snydekoder." hjælper nogen. Hvis man er ukendt med snydekoder forbliver man uoplyst og hvis man kender snydekoder er sætningen overflødig. Mange andre spil indeholder snydekoder - ikke kun Age of Empires-tetralogien. Med venlig hilsen Necessary Evil 2. apr 2008, 17:48 (CEST)
Den bedste oplysningsmåde er som sagt at linke til snydekoder. Har lige ændret det til: "Age of Empires II indeholder en række snydekoder". Jeg synes vi skal lade denne sætning stå der pga linket. --DSS 2. apr 2008, 18:30 (CEST)
Roger- roger Necessary Evil 2. apr 2008, 18:45 (CEST)