Wikipedia:Landsbybrønden/Tidligere kommuner i Grønland

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Tidligere kommuner i Grønland[rediger kildetekst]


Hej alle! Jeg har været ved at opdatere i de Grønlandske demografiske enheder efter kommunesammenlægningen d. 1. januar 2009 hvor Grønland fra at have 18 kommuner har fået 4 kommuner. Jeg har fundet ud af at de tidligere kommunale regioner lever videre som Præstegæld, den grønlandsk/norske betegnelse for Sogn. Så er spørgsmålet om vi ikke kan ændre disse regioners navn? F.eks. har jeg tænkt på at de kunne hedde præstegæld alle sammen i stedet for kommune, og så kunne jeg bare skrive at præstegældet tidligere var en kommune. Men jeg har også tænkt på at der måske er kommet/har været en anden betegnelse for de geografiske områder måske distrikt? Kan nogen hjælpe mig hvad synes I?

Jeg er påbegyndt omskrivningen af kommunerne og synes at det lyder omvendt at skrive at kommunens område stadig gælder som præstegæld. --Lena Dyrdal Andersen 4. maj 2010, 15:18 (CEST)[svar]

At to enheder har samme geografiske udstrækning, er ikke det samme som at de er det samme - men hvis de begge to er relevante at have en artikel om, skal de naturligvis linke til hinanden (eller til den evt. tredje enhed, som de begge to er afledt af). --Palnatoke 4. maj 2010, 17:13 (CEST)[svar]
Hej Palnatoke. Jeg vil gerne argumentere at det er rigeligt med en af slagsen(altså enten præstegæld eller kommune). Interessen historisk ligger nemlig i beskrivelsen af byer og bygder og ikke i kommunerne da de er det eneste man ikke kan ændre på. De er der hvor de er ligegyldigt hvad. Så kan de skifte navn. KOmmunerne har kun eksisteret som grupperinger i ø-samfundene. Altså "Den by er hovedby for følgende bygder i den kommune"+kommunalbestyrelser. Præstegældene er overhovedet ikke oprettet endnu som artikler og det ville jeg ikke ønske. Men de har den historie at det er hvad der er tilbage af de 18 kommuner. 2 af kommunerne er slået sammen til et præstegæld. Så der er 17 præstegæld. Hvis ikke der kommer andre kommentarer vil jeg holde fast i kommunerne. Måske kommer benævnelsen af disse distrikter snart fra grønlænderne selv.--Lena Dyrdal Andersen 5. maj 2010, 15:30 (CEST)[svar]
I Danmark har vi artikler om alle sogne, så på den baggrund er det ikke urimeligt at have tilsvarende om de grønlandske præstegæld - evt. med samme struktur (og naturligvis helst med kilder). Og hvis de skifter navn, kan vi jo heldigvis flytte artiklerne. --Palnatoke 5. maj 2010, 15:35 (CEST)[svar]
Det er da rigtigt, men jeg synes nu at vi skal få opdateret 90 procent af alle byer, bygder og kommuner først. Så kan vi jo overveje at oprette de 17 præstegæld. gab. Hvis du ser hvor lidt vi har skrevet om hver kommune hidtil. Interessen er ikke stor.--Lena Dyrdal Andersen 5. maj 2010, 15:40 (CEST)[svar]
Hej Palnatoke. Men hvis vi laver artikler om præstegældene så får vi to artikler med samme indhold, da 17 ud af 18 præstegæld dækker hele den tidligere kommune. Der er jo flere danske sogne i hver kommune. Det var der ikke på Grønland før.--Lena Dyrdal Andersen 7. maj 2010, 10:04 (CEST)[svar]

Jeg har nu fundet ud af at de tidligere kommuner bliver kaldt for lokalområder. Samme hovedby som før. Da kun Palnatoke har modsat sig mit forslag, kan jeg vel tage det som stillingen 1-1 ? Altså fordi Leningrad ændrede navn til Sct. Petersborg så får vi jo ikke en ny artikel. Eller hvad?--Lena Dyrdal Andersen 13. maj 2010, 21:34 (CEST)[svar]

Det er jo ikke sådan, at kommunerne har ændret navn - de er nedlagt. Der er så nogle andre enheder, som mere eller mindre tilfældigt har samme udstrækning som de tidligere kommuner. --Palnatoke 3. jun 2010, 08:12 (CEST)

Jeg er tilhænger af, at der oprettes nye artikler. Det kan sammenlignes med problemstillingen omkring sognekommuner, gamle storkommuner (fra 1970) og de nuværende storkommuner. Ikke blot er (eller kan der være) uligheder i udstrækning men tillige i ansvar og opgaver. Derfor en nye oprettelser berettigede. At mange administrative enheders beskrivelse er forsømt, er ikke et argument imod dette. Det er en udfordring, som vi må prøve at tage op i den udstrækning tiden og kræfterne rækker.--Rmir2 3. jun 2010, 09:41 (CEST)