Wikipedia:Landsbybrønden/Wikipedia med undervisningsmateriale

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Wikipedia med undervisningsmateriale[rediger kildetekst]

Som underviser i gymnasiet bruger jeg ofte sitet og det gør eleverne jo også. Jeg fik derfor den ide at man måske kunne bruge programmet til at oprette undervisningsmateriale på samme måde som emner opbygges på wikipedia. Jeg er godt klar over at wikipedia ikke er beregnet til dette formål, men måske kunne man alligevel finde en løsning - ? Jeg underviser selv i kemi og fysik og kunne fx forestille mig undervisningsmateriale opbygget på følgende måde: for eksempel om trafik: Fysisk teori om bevægelse Eksperimenter Links til forskning om emnet Links til film eller animationer Opgaver med løsning om emnet

ligesom wikipedia forestiller jeg mig at emnerne skal være åbne, men jeg synes selv det kunne være spændende hvis emnet udviklede sig, så det hele tiden blev en ny lærebog. Dog ville jeg selvfølgelig af hensyn til elevernes eksamenspensum være nødt til at hente en delmængde ud før hvert undervisningsforløb.

Jeg ville gerne høre andres mening om dette også selv om det måske ikke lige er det rette forum.

Venlig hilsen

Finn Lysell Solrød Gymnasium

Jeg tror det du beskriver svarer nogenlunde til Wikibooks, som godt nok ikke er så kendt som Wikipedia, men er et andet projekt fra Wikimedia Foundation, som også står på Wikipedia, og bygger på samme principper. Målet er dog at skrive lærebøger o.l. Derudover er der også på engelsk Wikiversity, som vidst arbejder mere specifikt med undervisningsmateriale. --Peter Andersen 25. feb 2008, 16:18 (CET)
Jeg har i forsøgssammenhæng brugt en lukket wiki til undervisning på min skole (en kort videregående uddannelse) med begrænset held. Ideen skulle være at få de studerende til at bidrage med deres forståelse af stoffet på dynamisk vis. Ideen blev undfanget af en kollega, der var i gang med en pædagogisk diplomuddannelse, og blev lagt ud som et meget åbent forsøg. Som ivrig Wikipedia-bidrager var det naturligt for mig at gå med, men det blev nok ikke så godt forberedt, og resultatet blev også ret nedslående, da kun ganske enkelte studerende bidrog. Jeg forsøgte ellers at vise det gode eksempel, men de bed desværre ikke på krogen. Teknisk set anvendte vi software, der i stor udstrækning svarer til Wikipedias, så de studerende vil derfor sandsynligvis kende det.
Du er velkommen til at henvende dig på mere direkte vis via email, så skal jeg se om jeg kan skaffe flere oplysninger. Mvh. Arne (Amjaabc) 25. feb 2008, 16:43 (CET)