Wikipedia:Rundspørger/Hjælpesider

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
  • De er - som regel - gode. Især er jeg en beundrer af Lhademmors virke på det område. Men sandt at sige har jeg selv lært det ved trial-and-error metoden (og flittig brug af knappen "Forhåndsvisning").--Sten Porse 7. nov 2006 kl. 20:58 (CET)
  • Jeg er helt og holdent enig med Sten (og er selv en stor beundrer af Lhademmor). Og jeg har sådan set også lært alt hvad jeg ved om wikikode gennem forhåndsvisning. --Lhademmor 5. jan 2007 kl. 21:33 (CET)
  • Har aldrig rigtig brugt dem. Jeg er er en af dem, som først læser manualen/brugsanvisningen når noget går helt galt :) --Broadbeer 8. jan 2007 kl. 18:41 (CET)
  • Jeg synes egentlig, at det ofte kan være svært at finde den relevante hjælpeside, når man sidder med et spørgsmål. Hvis man bare laver en normal wiki-søgning, kommer man ofte ind på en leksikonside, der omhandler det fænomen, som man ledte efter en hjælpeside til. --Pinnerup 16. jan 2007 kl. 18:49 (CET)
  • Enig med Pinnerup - savner en lettilgængelig måde at søge i hjælpen, og måske også en form for struktureret navigation mellem hjælpesiderne. --Jens Gyldenkærne Clausen 23. jan 2007 kl. 22:43 (CET)
  • Der er meget information, men det er ikke specielt let at finde. Jeg tror, det ville være lettere overskueligt, hvis det blev ordnet i en træstruktur med tydelig visning af, hvor i træet, man befinder sig. Meget er indforstået, og nye brugere kan let blive skræmt. Eksempel: Når man trykker på Hjælp i menuen til venstre, kommer man til hjælpeforsiden, hvor den første tekst er følgende: »Brugere anbefales at læse vejledninger, men intet af indholdet skal tages for en norm. Du må gerne ændre denne side, efterhånden som det bliver nødvendigt, men sørg for at være mere varsom end normalt, da vi ønsker at holde vores vejledninger pålidelige. Annoncér gerne større ændringer, før du indsætter dem, på denne artikels diskussionside.« Det er nok ikke lige den slags, man søger, hvis man vil have hjælp. Et af de første links på siden er til en liste over nyheder, hvilket ikke er særlig hjælperelevant. Herefter kan man vælge mellem ofte stillede spørgsmål og Hjælp:øvrige spørgsmål (så hvis man har et spørgsmål, skal man gætte sig frem til, om det er hyppigt stillet eller ej!). Jeg tror, siderne ville have glæde af, at man træder et skridt tilbage og prøver at strukturere dem, så de er logiske og indbydende for folk, der har intet eller begrænset kendskab til Wikipedia.--C960657 25. jan 2007 kl. 22:50 (CET)
  • Der bør være meget større synlighed omkring hjælpesiderne, og særligt stilmanualen, som godt kunne trænge til en opdatering i sig selv. Ca. 50% af de nyoprettede artikler har ingen kategori, og måske 20% har ingen eller næsten ingen wikificering. Det er altså ikke, fordi folk er dumme eller dovne – de aner bare ikke, at det er normen. Ellers synes jeg dog rimelig godt om hjælpesiderne, særligt Hjælp:Guide. Selv lærte jeg konventionerne ved at forsøge mig frem samt ved at læse lidt i førnævnte stilmanual. --PhoenixV 13. apr 2007 kl. 16:28 (CEST)
  • Ideen er god nok men systemet svært at overskue. Jeg plejer at søge efter en side med den opsætning, jeg gerne vil bruge (fx en tabel eller en kategori), åbne redigeringen, kopiere indholdet, lukke igen uden at ændre, aftrykke i den artikel, jeg vil rette i, rette indholdet til, bruge forhåndsvisningen og derefter bekræfte redigeringsændringen. Jeg har prøvet at sætte mig ind i metoderne, men da jeg ikke kan vejledningen udenad, er denne fremgangsmåde som regel lettere og hurtigere.--Rmir2 15. mar 2009, 13:06 (CET)