Wikipedia:Ugens artikel/Uge 11, 2021

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Central line-tog på Lancaster Gate

London Underground (også kaldet the Underground og the Tube) er et metrosystem, der betjener store dele af Storlondon og dele af naboområderne.

Integreret i systemet er verdens første underjordiske jernbane, der åbnede i 1863, samt den første undergrundsbane drevet med elektriske tog, siden 1890. Netværket er nu udvidet til 11 baner og transporterede i 2015–16 1,34 milliarder passagerer, hvilket gør det til verdenens 11. travleste metrosystem.

De første tunneller blev anlagt lige under terrænniveau ved cut-and-cover-metoden. Senere blev mindre, nærmest cirkulære tunneller (tubes) udgravet i et dybere niveau. Systemet betjener 270 stationer og har 400 km spor. På trods af sit navn er kun 45 % af systemet beliggende i tunneller. Derudover dækker The Underground ikke det meste af de sydlige dele af Storlondon.

De tidlige dybtliggende baner, der oprindeligt var ejet af adskillige private selskaber, blev samlet og markedsført som UNDERGROUND i begyndelsen af det 20. århundrede og fusionerede sidenhen med de højereliggende baner under overfladen og busselskaber i 1933 for at danne London Transport. I 2015 var 92 % af driftsomkostningerne dækket af passagerindtægter. (Læs mere..)