Wikipedia:Ugens artikel/Uge 2, 2024

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Rolsø Kapel

Rolsø Kapel er en øde kirkegård i Rolsø Sogn, Mols Herred i det tidligere Randers Amt (nuværende Region Midtjylland), der daterer sig tilbage til 1700-tallet.

Kirkegården med de ofte forfaldne gravsteder tilhørte Rolsø Kirke. Det tilbageværende kapel med kirkegård ligger ved et ubefolket næs, der udgør den nordlige munding til Knebel Vig ud til Århus Bugt på det sydlige Djursland, i Molslandet.

Historien bag den kirkeløse kirkegård er, at herremanden på Rolsøgård i 1695 fik tilladelse til at nedlægge landsbyen Roelse (Rolsø). Tilbage blev herregården samt kirken, og efterhånden blev landsbyen Vrinners sognets hovedby, og i 1903 blev det besluttet at opføre en kirke her og nedlægge Rolsø Kirke. Den nye kirke var klar til brug i 1907, og Rolsø Kirke blev revet ned året efter, bortset fra våbenhuset, der blev indrettet som kapel for kirkegården, der blev bevaret. (Læs mere..)