Wikipedia:Ugens artikel/Uge 27, 2009

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
San Marinos tre tårne

San Marino er hovedstaden i republikken San Marino. Byen har 4.361 indbyggere (pr. 2009) og er landets tredjestørste. Den ligger idyllisk og strategisk placeret på vestskråningen af San Marinos højeste bjerg Monte Titano.

Oprindelsen daterer sig tilbage til 301, hvor en stenhugger ved navn Marino flygtede sammen med andre kristne for kejsre Diocletians forfølgelser. De grundlagde et samfund, der i århundreder fortsat blev et tilholdssted for forfulgte kristne. Byen og territoriet San Marino var i starten identiske, og bystaten blev den første republik i Europa.

Som landets hovedstad er byen centrum for de nationale institutioner som regeringen og nationalforsamlingen. Blandt byens attraktioner er de tre vagttårne fra det 11., 13. og 14. århundrede. Desuden er byen på grund af momsfrihed en turistmagnet, der besøges af over 3 millioner turister årligt, der kan handle i over tusinde butikker. (Læs mere..)