Wikipedia:Ugens artikel/Uge 42, 2012

Slaget ved Wien fandt sted den 11. og 12. september 1683, efter at Wien havde været belejret af Det osmanniske rige i to måneder. I slaget, der reelt fandt sted ved Kahlenberg lidt uden for Wien, stod en alliance bestående af Den polsk-litauiske realunion og Det tysk-romerske rige overfor Det osmanniske rige og nogle af dette riges len.

Slaget blev vundet af Den polsk-litauiske realunion og Det tysk-romerske riges styrker under Johan 3. Sobieskis kommando. Garnisonen i Wien var under kommando af Ernst Rüdiger von Starhemberg, der var Den tysk-romerske kejser Leopold 1. Habsburgs general.

Alliancen kæmpede mod osmannernes hær, der var under kommando af storvesir Merzifonlu Kara Mustapha Pasha. Den osmanniske hær på omkring 150.000 mand indledte belejringen af Wien den 14. juli 1683. Belejringsstyrken bestod af 60 ortaer (bataljoner) janitsharer (12.000 mænd) med en støttehær på ca. 70.000, der kontrollerede de omkringliggende landområder. Det afgørende slag fandt sted den 12. september, efter at de forenede undsætningsstyrker på ca. 75.000 mand var ankommet.

Nogle historikere ser slaget som vendepunktet i de osmannisk-habsburgske krige, en periode på 300 år med kampe mellem Det tysk-romerske rige og Det osmanniske rige, mens andre blot ser slaget som bekræftelse af Det osmanniske riges svindende magt. Gennem de næste seksten år efter slaget fik det habsburgske Østrig kontrol over det sydlige Ungarn og Transsylvanien, som stort set var renset for osmanniske styrker. Slaget er bl.a. også kendt for historiens største kavaleriangreb. (Læs mere..)