Wikipedia:Ugens artikel/Uge 43, 2022

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
The Last Jedi

Star Wars: The Last Jedi er en amerikansk science fiction-film fra 2017, der er skrevet og instrueret af Rian Johnson. Filmen er den ottende spillefilm i Star Wars-sagaen og den anden i den tredje Star Wars-trilogi efter Star Wars: The Force Awakens fra 2015. Rollelisten tæller blandt andet Mark Hamill, Carrie Fisher, Adam Driver og Daisy Ridley.

Filmen foregår umiddelbart efter Star Wars: The Force Awakens, hvor Rey sporede Luke Skywalker til en fjern planet. Samtidig følger den Modstandsbevægelsens flugt fra Den første orden. Filmens producenter er Ram Bergman og Kathleen Kennedy, mens musikken er komponeret af John Williams, der også har gjort det for de foregående syv film i sagaen.

Filmen havde premiere i Los Angeles 9. december 2017. Filmen fik overvejende positive anmeldelser med ros til skuespillerne, actionscenerne, de visuelle effekter og musikken. Filmen har indtjent mere end 1,3 mia USD på verdensplan, hvilket gør den til den mest indbringende film fra 2017 og den tiende mest indbringende film til alle tider.

Efterfølgeren, Star Wars: The Rise of Skywalker, havde premiere 16. december 2019. (Læs mere..)