Wikipedia:Ugens artikel/Uge 6, 2014

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
B-52 med opstilling af våben.

Boeing B-52 Stratofortress er et strategisk langdistancebombefly. Det er subsonisk, dvs. at det i lighed med almindelige trafikfly flyver langsommere end lyden. Det har været anvendt af United States Air Force siden 1955. Selvom det blev bygget til at bære atomvåben under den kolde krig, benyttes det i dag primært til at bære konventionel bombelast. Flyet har en meget lang rækkevidde, bærer en stor bombelast og er økonomisk i drift. Således er der stadig 85 i tjeneste i USAF. Indtil videre forventes det at forblive i aktiv tjeneste indtil 2050. Navnet Stratofortress anvendes normalt kun i officiel sammenhæng.

Boeing fik tildelt opgaven med at bygge flyet i 1946 og konstruerede et 8-motorers jetfly med pilvinger, som i prototypeudgave fløj første gang i 1952. En B-52 kan medbringe op til 31.750 kg bomber og missiler. Under Golfkrigen i 1991 blev 40 % af koalitionens bomber kastet fra B-52 Stratofortress bombefly. (Læs mere..)